Annonce
Varde

Gårde kåret som Årets Landsby i Varde Kommune

Foreningerne i Gårde samledes for at modtage titlen som årets landsby i Varde Kommune. På den røde løber ses Carl Holst, FUR-repræsentant for Ølgod Udviklingsråd, overrække en flaske champagne til Vagn Nielsen, næstformand i Gårde Borger- og Beboerforening. PR-foto
Gårde er et landsbysamfund, der nægter at dø, og i et kapløb med Billum og Nordenskov er Gårde nu kåret som årets landsby 2019.
Annonce

Gårde: Under titlen "Gårde, det bæredygtige landsbysamfund, som nægter at dø", kastede Gårde sit navn i hatten og meldte sig som kandidat til titlen under dette års tema "Den bæredygtige landsby". I skarp konkurrence med Billum og Nordenskov endte Gårde med at trække det længste strå og blev kåret til Årets Landsby 2019 i Varde Kommune.

Det Fælles Udviklingsråd (FUR) lagde i sin begrundelse for valget af Gårde vægt på, at de frivillige i Gårde i de senere år har udvist en evne til på trods af sin beskedne størrelse at skabe resultater og arrangementer, der vækker genklang i oplandet. Herunder nævnes, at byens frivillige med små midler blandt andet har stablet et populært og meget anvendt multihus på benene og bygget en bålhytte på 110 kvadratmeter. Begge projekter er udført næsten udelukkende ved frivilligt, ulønnet arbejde, og hvor mange materialer er genanvendt blandt andet med tagspær fra byens tidligere børnehave og stenbelægning fra Torvet i Varde.

Annonce

Rolle-Rock

Dommerkomiteen pegede derudover på det meget succesfulde årlige familie- og handicapvenlige musikarrangement, Rolle-Rock, samt Gårde Mini-Le Mans med 2,4 timers ræs på tunede havetraktorer og generelt udvikling af samlende aktiviteter i byen, der alle bidrager til udvikling og bevaring af et bæredygtigt landsbysamfund, der nægter at dø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Annonce