Fåborg: Marije Jacobsen driver gården Hvendslund sammen med sin mand, en medhjælper og en elev. På gården er 130 jersey malkekøer og 140 kvier. Det var hende selv der, i privat snak med en pædagog i Samstyrken, tilbød, at man kunne forsøge at strukturere en arbejdsdag omkring Mikkel, Martin og Matias i hendes stalde.
Hun får ikke en krone for at stille sine dyr, stalde og frokoststue til rådighed. Det er slet ikke dét, det handler om.
Marije JacobsenJeg synes, det er en skændsel, at samfundet ikke har plads til dem.
- Det er nogle fantastiske drenge, og de skal have noget meningsfyldt at beskæftige sig med. Det gør mig glad, når jeg hører, at nu kan Mikkel selv finde ud af at stå op om morgenen, og godt nok har Martin ikke noget sprog, men det er ham, der, næst efter mig, kender mine køer bedst.
En fornøjelse
- Det er en fornøjelse at have dem her, jeg nyder det, siger Marije Jacobsen.
- Matias stråler bare af, at han er glad for at være herude, og Mikkel er altid så høflig og næsten altid i godt humør. Men han har også sin egen vilje. Man får ham ikke til noget, hvis han ikke vil, siger hun.
Køer som terapeuter
- Drengene gør noget meningsfyldt her, og køerne har en terapeutisk funktion.
Autisme og kokrammeri
Marije og Jan Jacobsen har en datter og en søn med autisme-diagnoser.
Hun er formand for Autisme Kreds Sydvestjylland.
Ved siden af mælkeproduktionen driver hun ”Kokrammeri.dk”, hvor mennesker betaler for at komme tæt på køer, fordi de store dyrs rolige hjerteslag har en smittende, terapeutisk effekt.
Tror du, at køerne ved det?
- Ja det gør jeg. De ved godt, at når Martin skraber båse, så er han fokuseret på arbejdet, men når det er Mikkel, så ved dyrene godt, at han plejer at nusse dem, og så stopper de op og slikker ham på måsen, siger hun og fortsætter:
- Jeg synes, det er en skændsel, at samfundet ikke har plads til dem.
