Annonce
Aabenraa

Gårdejer om nedbrændt halmlade: - Vi tror, en syg mand står bag

Halmladen tæt ved Tinglev nedbrændte fuldstændig. Foto: Presse-fotos.dk
Gårdejer Claus Bruun Jørgensen tror, at det er en syg person, der har sat ild til hans udlejede halmlade.

Tinglev: Klokken 21.30 onsdag aften blev gårdejer Claus Bruun Jørgensen ringet op af en bekendt, der kunne overbringe ham den forfærdelige nyhed, at en af hans udlejede halmlader på Flensborgvej i Rødebæk tæt ved Tinglev stod i flammer.

Claus Bruun Jørgensen kørte straks de tre en halv kilometer hen til laden, og det var et frygteligt syn, der mødte ham.

- På det tidspunkt var halmladen helt overtændt, og brandmændene var lige ankommet, siger Claus Bruun Jørgensen.

Annonce

Huset på adressen på Flensborgvej er udlejet til en familie, mens laden, der nedbrændte, er udlejet til to landmænd. Det var beboerne i huset, der var blevet gjort opmærksom på branden af en forbipasserende, og det var derfor også dem, der ringede 112.

Flammerne hærgede hele natten, og torsdag formiddag var den stadig ikke helt slukket.

- Klokken 11.00 torsdag formiddag ulmede det stadig, og det vil fortsætte lang tid endnu. Vi mener, at der har været omkring 120 halmballer i laden, siger Claus Bruun Jørgensen.

Frygter den er påsat

Claus Bruun Jørgensen er selvfølgelig noget chokeret over den voldsomme brand, og det gør det ikke bedre, at han tror, den kan være påsat.

- Det tyder på, at branden er påsat. Det er min påstand, men det er selvfølgelig svært at bevise. Der er ingen strøm eller maskiner i laden, og derfor ser det noget mærkeligt ud, siger Claus Bruun Jørgensen, der også kan oplyse, at der sidst har været personer inde laden klokken 14.00 onsdag eftermiddag.

Gårdejer Claus Bruun Jørgensen frygter, at branden i hans udlejede halmlade er påsat. Arkivfoto: André Thorup

-  Det er landmænd, og de smider ikke en cigaret i en halmlade, siger han.

Gårdejeren har ingen mistanke om, hvem der kunne stå bag branden, for han har ingen kendskab til nogen, der vil ham eller udlejerne noget ondt.

- Derfor tror vi, det er en syg person, der står bag, siger Claus Bruun Jørgensen.

Torsdag formiddag havde Syd- og Sønderjyllands Politi ikke noget bud, hvordan branden er opstået, da det på det tidspunkt endnu ikke var muligt at undersøge stedet, da det stadig ulmede.

Annonce

Ingen kom til skade

Det stod allerede klart onsdag aften, at hverken mennesker eller dyr var berørt af branden.

- Der er ingen, der er kommet til skade, og det er det vigtigste, siger Claus Bruun Jørgensen, der senere torsdag igen skulle besøge den nedbrændte halmlade sammen med en forsikringsmand.


Det er landmænd, og de smider ikke en cigaret i en halmlade.

Claus Bruun Jørgensen, gårdejer


Det, der nager gårdejeren mest, er dog hans mistanke om, at branden er påsat.

- Jeg er noget chokeret, fordi jeg har en fornemmelse af, at branden er påsat. Det er ubehageligt, siger Claus Bruun Jørgensen.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det fortsætter, selv om han er gået på pension

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Tønder

Politiet havde den store bødeblok fremme til biltræf på Rømø

Annonce