Annonce
Vejen

Gårdejer: Pengene havde gjort mere gavn andre steder

Gårdejer Anders Aamand Andersen på den renoverede bro. Han undrer sig over, at kommunen bruger 400.000 kroner på at forny en gammel jernbanebro, som "let kunne holde 100 år mere," og som kun bruges af hans køer. Foto: Steen Rasmussen
Anders Aamand Andersen troede, han skulle holde en gammel jernbanebro nord for Gesten ved lige, men pludselig en dag gjorde Vejen Kommune det. Udvalgsformand Vagn Sørensen kan ikke med sikkerhed fastslå, hvem der ejer broen.

GESTEN: Hvorfor bruger Vejen Kommune 400.000 kroner på at renovere en gammel jernbanebro på Åvej nord for Gesten - som stort set kun bruges af malkekøer, og som måske slet ikke tilhører kommunen?

Det undrer gårdejer Anders Aamand, som ejer jorden på den ene side af vandløbet. Tom Starup ejer den anden bred. Kommunen, som mener, den ejer broen, har altså i realiteten ikke noget jord at hæfte broen fast på. Der er ingen aftaler med lodsejerne om, at de udlejer jorden op til broen.

Anders Aamand har faktisk lidt forstand på de dele. Han er nemlig medlem af en vandløbskommission og mener, at det er sådan, at det er lodsejere, som skal vedligeholde de småbroer, som de anvender i forbindelse med deres landbrug.

Annonce
De penge kunne da let have været brugt meget bedre andre steder. For eksempel til den ændring af vejene inde i Gesten, som er nødvendig, hvis købmanden skal bygge en ny butik. Det ville have kommet hele byen til gavn og glæde - og ikke kun mine 250 køer og min nabo.

Anders Aamand

Stille undren

- Men det er slet ikke nogen kritik det her. Det er jo fint, hvis kommunen vil holde de broer, som vi ellers troede, vi skulle betale for.

- Det er bare en stille undren over prioriteringen. For det første var broen i fin stand, og de, der renoverede den, mente, at den fint kunne holde i 100 år mere. For det andet er det en bro, som kun bruges af mine køer en del af sommerhalvåret og så af den anden lodsejer nogle dage hver sommer, når vejret er godt.

- Jeg undrer mig over, hvor stor og flot en bro, man har bygget. Den kunne let have været meget mindre. Nu kan der gå fire køer ved siden af hinanden, og så travlt har vi da heller ikke.

- 400.000 kroner er mange penge ikke mindst i en sparetid, og de penge kunne da let have været brugt meget bedre andre steder. For eksempel til den ændring af vejene inde i Gesten, som er nødvendig, hvis købmanden skal bygge en ny butik. Det ville have kommet hele byen til gavn og glæde - og ikke kun mine 250 køer og min nabo. Men til vejene derinde ved købmanden har kommunen jo svært ved at finde pengene. Det hænger ikke rigtig sammen.

Registreret som kommunens bro

Troldhede Banen blev nedlagt i 1967, og al jorden blev solgt. Anders Aamand har svært ved at få øje på årsagen til, at kommunen skulle have købt broen eller have modtaget den som gave med de løbende udgifter, der uundgåeligt ville følge med.

Formand for teknisk udvalg, Vagn Sørensen, kan ikke på stående fod fastslå, hvem der med 100 procent sikkerhed ejer broen.

- Men den er registreret som kommunens bro, og det er derfor, vi vedligeholder den. Hvis gårdejeren vil overtage den, så kan vi godt finde ud af det, er jeg sikker på, siger Vagn Sørensen.

- Når den nye bro er bredere end den gamle, så hænger det sammen med, at den som minimum skal være 5,50 meter bred for at leve op til Vejdirektoratets regler. Det er ikke noget, vi har bestemt.

Vagn Sørensen forklarer, at en gennemgang af broen gav den dumpekarakter, og var den ikke blevet renoveret, så skulle den tages ud af drift, oplyser Vagn Sørensen.

- Og hvad ville landmanden have sagt til det? Og hvad ville han have sagt, hvis han var dumpet igennem med sin traktor? Så havde han nok med rettet brokket sig over kommunen. Vi har pligt til at holde veje og broer ved lige. Og det gør vi.

Lodsejerne Anders Aamand og Tom Starup på broen over Gesten Å. De tvivler på, at det overhovedtet er Vejen Kommune, som ejer broen. Foto: Steen Rasmussen
Broen over Gesten Å er i begyndelsen af 1900-tallet bygget til Troldhede Banen. I dag bruges den kun af Aamands malkekøer. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Kolding

Påbud fra Arbejdstilsynet: Medarbejderne kan blive syge af at arbejde på bosted for udsatte piger

Annonce