Annonce
Esbjerg

Gæst i Svømmestadion Danmark testet positiv for corona

En gæst i Svømmestadion Danmark, som besøgte svømmehallen lørdag 25. juli, er senere testet positiv for covid-19. Personerne på billedet har ikke noget med sagen at gøre. Arkivfoto: Chresten Berg
En gæst, som besøgte Svømmestadion Danmark 25. juli, er senere testet positiv for covid-19.
Annonce

Esbjerg: En gæst i Svømmestadion Danmark er senere testet positiv for covid-19.

Det skriver Sport og Event Park Esbjerg i en pressemeddelelse.

- Vi er i går blevet kontaktet af Styrelsen for patientsikkerhed, som har oplyst os om, at vi lørdag den 25. juli har haft besøg af en gæst, som senere er testet positiv for covid-19, skriver SEPE i pressemeddelelsen.

Niels Bækgård, direktør i SEPE fortæller, at man ikke ved mere om gæsten. Samtidig bliver alt personalet, der arbejdede den pågældende dag, testet.

Derudover foregår alt, som det plejer, fortæller han.

- Det foregår ret stille og roligt herude. Her er ikke nogen panik. Vi har nogle forholdsregler som afspritning og afstand, og når man er i vandet, bliver man ikke smittet på grund af klor, siger han.

Derfor er det kun i omklædningsrummet og i receptionen, der er fare for smitte.

Niels Bækgård understreger, at man derfor ikke skal frygte at tage i Svømmestadion Danmark.

- Jeg tror, man skal slå koldt vand i blodet. Lige meget hvor man går hen, handler det om omtanke. Det, synes jeg, folk er gode til. Man kan stadig være helt tryg ved at gå i svømmehallen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce