Annonce
Tønder

Gæst nummer 10.000 prøvede at undgå at blive det

De store smil kom frem, da chokolade, blomster og gavekort fandt deres nye ejermænd - også selv om familien Hahn faktisk mente, at æren burde være tilfaldet nogle af de gæster, der har været på Skærbæk Familie Camping igen og igen. Fra venstre er det Berit Mowinkel, Sandra Hahn, Henrik Mowinckel og Michael Hahn. I autocamperen sidder sønnen Frederik Hahn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
På Skærbæk Familie Camping var lørdag en særlig dag. Der rundede man nemlig 10.000 autocampere, der har været på besøg.

Skærbæk: Det var slet ikke meningen. Faktisk havde familien Hahn fra Oldenburg i Tyskland ventet længere end planlagt med at køre fra Skærbæk Familie Camping - for de syntes ikke de ville have æren af at blive autocamper nummer 10.000.

Det fik de nu alligevel.

Og blev begavet med blomster, chokolade og 10 gratis overnatninger.

Michael og Sandra Hahn og deres søn Frederik, der i øvrigt staves som den danske kronprins, var egentlig bare på gennemrejse og fandt campingpladsen fredag aften. De besluttede at blive til en sidste overnatning inden ferien er slut og arbejdet kalder mandag morgen. De hørte fra de andre gæster, at gæst nummer 10.000 ville blive fundet lørdag morgen, og fordi de synes, at nogle af dem, der er kommet på pladsen i årevis skulle haven æren, ventede de så længe som muligt med at køre.

Tilfældet ville bare, at mange af de andre gæster fredag aften, hvor vejret var godt, havde taget forskud på 10-års jubilæet og fejringen af gæst nummer 10.000. Så de havde sværere ved at komme ud af fjerene lørdag morgen end sædvanligt.

Og sådan gik det til, at familien Hahn fik lejlighed til at komme tilbage til Skærbæk næste år.

Annonce
På autocamperpladsen var der lidt mere stille end sædvanligt lørdag morgen - flere af gæsterne havde nemlig fredag aften taget lidt forskud på fejringen af 10-års jubilæet og gæst nummer 10.000 og blev liggende en smule længere end normalt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Gengangere

Det med at komme tilbage er et velkendt fænomen.

Langt de fleste af autocamper-gæsterne har været her før og kommer formentlig igen.

Værtsparret Henrik og Berit Mowinckel har haft campingpladsen i 16 år, og de seneste 10 år også autocamperpladsen. De kender deres gæster, primært småbørnsfamilier og pensionister, og de ved, hvad de vil have. Ro og natur, fleksibilietet og frihed.

Der er forskel på campinggæsterne og autocamperne. Sidstnævnte er vejens frie fugle, de vil kunne komme og køre, som det passer ind i deres kram, og de vil ikke betale for en masse faciliteter, som de ikke bruger, fordi det allerede findes i vognen. Campinggæsterne i telte og hytter vil gerne have lidt mere service.

- Man kan sige, at camping er som all inclusive, og autocamping er all exclusive, forklarer Henrik Mowinckel.

Men der skal være plads til alle gæster, understreger han samtidig. Han og Berit værdsætter den personlige betjening og den hyggelige samtale. Man kan ikke booke plads elektronisk, men man kan altid ringe og få en snak. Det er svært at komme ud af receptionen uden en lille snak og et par anekdoter.

Køre på stranden

Tilbage til familien Hahn. De får også en lille snak, selv om de egentlig ville hurtigt afsted for at undgå ferietrafikken rundt om Hamborg. Men en lille hyggesnak kan man nu godt nå alligevel.'

- Vi havde egentlig tænkt, at vi ville komme tilbage hertil unaset, for det er en fin lille plads, men nu gør vi det da helt sikkert, fortæller Sandra Hahn, da hun får gavekortet på ti overnatninger.

Næste gang bliver der nok tid til at komme rundt i området, og navnligt Rømø er interessant, synes familien, der er vant til at feriere i Skandinavien og dette år kommer fra en ferie i Norge.

De er lidt skeptiske over for Berit Mowinckels forsikringer om, at man sagtens kan køre på stranden på Rømø. Først da hun fortæller om en anden "fri fugl", nemlig Hercules-flyet, der landede på stranden den anden dag, bliver familien overbeviste.

- Hvis den kan lande der, så kan I også.

Når afregningen foretages, er der altid tid til en lille snak - det prioriterer værtsparret Mowinckel højere end hurtige, teknologiske løsninger. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce