Sangen samler os både til fest og til alvor. Den styrkede den danske befolkning under besættelsen, da de sluttede op om sangen. I dag finder vi sammen i fællessang med den blå Højskolesangbog og bekræfter, at sangen igen giver os, den danske befolkning, energi og udvikler en fællesskabsfølelse.
Det er måske i dag de færreste danskere, der kender til den røde Arbejdersangbog, der siden den første udgave i 1926 var en trofast følgesvend i Arbejderbevægelsens kamp for bedre vilkår og rettigheder. Arbejderne skulle organisere sig og stå sammen, så ville der nok komme bedre tider. Siden 1871 har Arbejderbevægelsen været en af de drivende kræfter i at forme det samfund, som vi kender i dag.
I aftenens forestilling blev vi præsenteret for et udvalg af kendte og mindre kendte sange fra den røde Arbejdersangbog. Et kalejdoskop af musikalske historier sammen- og iscenesat af instruktør Nikolaj Minekas. Ensemblet bestod af fem skuespillere og to musikere.
Vi blev vidne til en teaterkoncert, hvor Arbejdersangbogen var hovedpersonen og ikke de syv medvirkende. De 16 sange var udvalgt og blev fremført uden forbindende monologer eller dialoger. Der var fokus på musikken, og sangens tekster fortalte de historier, der bar forestillingen. Selve teaterkoncerten startede ganske blidt med, at Klaus Andersen sang a cappella ”Hører du nogen kalde….” af Carl Scharnberg, og langsomt fyldtes scenen med flere skuespillere og de to musikere.
Technobeat og blokfløjtespil
Efterfølgende blev vi vidne til en ny og poetisk version af Jeppe Aakjærs ”Jens Vejmand” som første fællesnummer. Det musikalske arrangement spændtes fra blidt poetisk, vemodigt sang og skiftede til en mere powerfuld version med elektronisk beat og blitzende stroboskoplys i ”Sangen om Larsen”. Også Oskar Hansens ”Når jeg ser et rødt flag smælde” startede forsigtigt med blokfløjtespil og endte i en kulmination af technobeat, der fik publikummet til at synge med.
Scenografien var enkel og bygget op omkring nogle få metalskabe, som kendes fra arbejdernes omklædningsrum. Skabene blev møbleret rundt på scenen efter behov mellem sangnumrene og skabte bevægelse og nye udtryk fra sang til sang. Derudover skubbede skuespillerne rundt på metalskabene for også at understrege det slid de gennemgår. I begyndelsen benyttedes de som skabe, hvorfra skuespillerne hentede sorte arbejdshjelme frem, og hvor rekvisitter og instrumenter blev opbevaret og til tider skuespillerne selv. Jeppe Aakjærs ”Jeg bærer med smil min byrde” blev fremført i en poetisk udgave inde fra lockerskabene.
Ved teaterkoncertens afslutning sang alle syv medvirkende Carsten Bo Jensens ”Gi mig flaget igen”, siddende på metalskabene, der nu var blevet lagt ned på gulvet. Her samledes sceneopbygning, lys, lyd og det musikalske arrangement i en højere enhed.
”Arbejder–sange fra hjertet” rummer forskellige temaer og skaber derfor plads til eftertanke. Man kunne synge med, men samtidig også bare lytte og tage indtrykkene ind, for sangene fra hjertet gik også direkte i publikums hjerte.
Det er en fremragende forestilling, som varmt kan anbefales til alle, der ønsker at opleve en stemningsfuld, energimættet og overordentlig interessant teaterkoncert. Det er lykkedes samarbejdet mellem Team Teatret og Teatret Møllen at skabe en forestilling, der fortsat fortjener succes.
