Annonce
Varde

Gæster valfarter efter pandekager ved forgiftet sø

Herreen Oerlemans har endnu ikke sporet nedgang i familierestauranten Pandekagehuset ved Kvie Sø. Efter 15 år på stedet har hun og ægtemanden Henk aldrig oplevet noget lignende. Foto: Yvonn Tittel
Selvom Kvie Sø lige nu er lukket for badning, leg og hunde, er der masser af liv og gang i Pandekagehuset. Men, ejerne håber ikke, algeforgiftningen holder hele sommeren.

Kvie: Herreen Oerlemans har travlt. Køkkenet er stuvende fuldt. Hendes mand bager pandekager, unge piger putter fyld og pynt på og atter andre drøner ind og ud og serverer.

Selv er hun i gang med at tilberede en banana-split.

- Vi ved jo egentlig ikke noget om den forurening. Kommunen er her jævnligt at tage prøver, men vi hører ikke noget, siger hun.

Familien har ejet restauranten ved søen i 15 år til november, men den har aldrig oplevet at søen er lukket.

- Det har aldrig været så slemt. I princippet er der ikke noget, vi kan gøre. Det er kommunens sø, men vi får da mange spørgsmål. Indtil videre kommer her mange og går tur, det vil være værre, hvis det varer hele sommeren. Men, jeg tror, det har rettet sig, siger Herreen Oerlemans.

Annonce
Sara og Karin Lambertsen fra Esbjerg er ikke bekymrede for Oscar og den forgiftede sø - for han er bange for vand. Foto: Yvonn Tittel

Pandekager med motion

Det håber alle, JydskeVestkysten taler med omkring søen.

Samtlige er kommet for at spise pandekager, og er ude at gå en tur før eller efter nydelsen.

- Vi er kommet her, siden vores børn var små og badede i søen, siger Synnøve og Christian Lassen fra Almind ved Kolding.

De kan ikke lide tanken om at søen er forurenet. Christians teori er, at det skyldes, at søen ikke har fået tilført nok vand på grund af sidste sommers store varme og det efterfølgende tørre forår i år.

- Man bliver da altid urolig, siger han.

Emma synes det er ærgerligt

Urolig er Susanne Madsen fra Esbjerg også. Hun og den ældste dreng har læst om algerne, og hun bekymrer sig for, om det er noget menneskeskabt, noget vi kunne have forebygget.

Emma Donella Dyhr-Nielsen fra Sdr. Omme bekymrer sig ikke så meget. I hvert fald ikke endnu. Josefine er kun fire måneder, så hun er alligevel for lille til at bade, og den hund, hun og Daniel Pedersen har bestilt, får de først i næste måned.

- Men, jeg synes da, at det er ærgerligt, siger hun.

Pinsedag har det unge par og hendes mor pakket en større picnic og har slået sig ned ved bord og grill langs søbredden.

Synnøve og Christian Lassen er kommet ved Kvie Sø i 40 år. Hans teori er at algerne skyldes sidste års varme sommer og dette tørre forår. Foto: Yvonn Tittel

Brian og Diya bekymrer sig

Brian og Diya P. Jensen fra Vejle havde ikke hørt om algerne. Da de gør, bekymrer det dem.

- Det er trist, og det påvirker jo både fiskene og vildtet ved søen, siger han.

- Vi er meget opmærksomme på naturen, siger hun og fortsætter:

- Når vores børn vokser op, vil de formodentlig ikke være i stand til at møde gorillaer, orangutanger og næsehorn.

Diya har selv tre gange set en sort panter og hun har også set en leopard i naturen, dengang hun var barn i Indien. Nu gør hun og Brian hvad de kan. De hælder brugt madolie i dunke og aldrig ud i afløbet, og de skal have kompost i haven i deres nye hus i Vejle.

Emma med sin kæreste, Daniel, deres fælles datter Josefine i barnevognen, og hendes mor. De er taget på picnic ved Kvie Sø og hygger sig. Foto: Yvonn Tittel

Oscar er udenfor risiko

Mor og datter, Karin og Sara Lambertsen, havde heller ikke hørt om algerne, men oplysningen skræmmer dem heller ikke, selvom de går tur med familiehunden Oskar.

- Han er alligevel så bange for vand, at han løfter den ene pote af skræk for at blive våd, når han drikker, siger Karin Lambertsen.

Så for dem skal det jo nok gå.

Hvordan det går for søen, venter Varde Kommune at give svar på i den nærmeste fremtid.

Brian og Diya Jensen bekymrer sig om verdens tilstand. Foto: Yvonn Tittel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce