Annonce
Tønder

Gøgl og musik og glade festivalgæster

Kandis plejer at være populære på festivalen, og i år var ingen undtagelse. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Løgumgårde: Onsdag blev der for 27. gang afviklet Gøgl og Musik Festival på Handicap Løgumgårds område. Dagen bød på blandt andre konferencier Jacob Haugaard, kopibandet Dressed for Roxette, den danske sanger Bro, Vongshøj Bandet og - ikke mindst - Kandis.

Der var på forhånd afsat omkring 750 billetter, og dermed lå man omkring 100 billetter under det normale.

Marianne Styrk, der er daglig leder på Handicap Løgumgård og Gøgl og Musik-koordinator fortæller, at musikken helst skal være godt blandet.

- Det skal både være til ledsagere og det skal også være til handicappede, fortæller hun.

Bro var for eksempel målrettet de ledsagere, der kom til festivalen med handicappede.

Sidste band onsdag var Kandis - det er et trækplaster.

- Det er hele busser af fans, der kommer herud for bare at se Kandis, fortæller Marianne Styrk.

Den seneste tid har man på Handicap Løgumgård blandt andet kunne høre musik af Bro og Roxette.

- Vi gør meget for, at borgerne kender det musik, der kommer, fortæller Marianne Styrk.

Annonce
Publikum blev inddraget i musikken. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce