Annonce
Livsstil

Gør fordøjelse til en fornøjelse

Vær varsom med indtag af antibiotika. Er det nødvendigt med en antibiotikakur, så husk altid at tage tilskud af højkvalitets mælkesyrebakterier i to til tre måneder derefter. Foto: Sara Galbiati

Helt tilbage på Hippokrates' tid var de opmærksomme på, at mange sygdomme havde deres udspring i tarmen.

I de senere år har forskningen inden for området taget fart, og den underbygger den ældgamle viden og erfaring. Det kan betale sig at passe godt på sin fordøjelse og holde tarmene i topform hele livet.

Vi bærer rundt på cirka to kilo bakterier og mikroorganismer i vores tarme, og kvaliteten, mængden og sammensætningen af tarmbiotaen, som denne gruppe bakterier også kaldes, kan faktisk indirekte kode for sundhed eller sygdom. Desuden huser tarmbakterierne cirka 70 procent af immunforsvarets celler. Bakterierne i tarmen har således afgørende betydning for vores modstandskraft, vægt og indre balance.

Danske forskere har kunnet konstatere, at cirka hver fjerde af os har alt for få af de sundhedsfremmende bakterier i tarmen. Det kan potentielt øge risikoen for udvikling af en række sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes, overvægt, astma, depression og autoimmune lidelser.

Derfor kan en målrettet daglig indsats for at skabe balance i sammensætningen af bakterier i tarmen være en god sundhedsmæssig investering.

Den faktor, der har allerstørst betydning for optimeringen af en god tarmbiota, er vores levevis. Den måde, vi spiser, drikker, tænker og motionerer på, har stor indflydelse på, hvordan tarmfloraen udvikler sig.

Dine valg hver dag i forhold til mad og motion, graden af stress i dit liv og dine tanker sætter således et afgørende aftryk på de signaler, der hele tiden sendes fra din tarmbiota til kroppens væv og celler. Du kommunikerer så at sige med din krop via det, du vælger at putte i munden, og den måde, du vælger at leve på.

Bakterier i tarmen kan aktivere eller deaktivere immunresponsen, og derfor er balancen og miljøet susende vigtig for din generelle sundhed.

Tarmbiotaen er under pres fra blandt andet antibiotika, sprøjtegifte og andre miljømæssige faktorer, der via vores mad, drikkevand og levevis kan påvirke bakteriesammensætningen negativt. Raffineret og forarbejdet mad ligeledes. Disse faktorer kan reducere mængden af gavnlige bakterier og dermed give andre mindre gavnlige bakterier gode vækstbetingelser. Disse forhold stiller endnu højere krav til kvaliteten af den mad, som vi spiser, og den måde vi vælger at leve på. De gavnlige bakteriers primære arbejde består blandt andet i at beskytte os mod sygdom og overvægt.

De sundhedsfremmende tarmbakterier dannes og næres af fibre fra blandt andet grønsager og hele korn. Du vil herunder finde mine tre bedste råd til, hvordan du kan forkæle din fordøjelse og styrke din tarmbiota og sundhed hver dag:

1. Spis masser af grøntsager, gerne 500 gram om dagen. Fibre fra grønsager omdannes i tarmen til nærende fedtsyrer, der har betydning for de gavnlige tarmbakteriers effekt og mængde.

2. Spis en god og velsyrnet yoghurt (f.eks. Acido) eller kefir eller tag en kur med probiotika (mælkesyrebakterier) i god kvalitet for at stimulere en sund og god tarmflora.

3. Prioriter de mest næringsrige, økologiske råvarer, når du skal købe ind.

Annonce

Tarm Booster Smoothie

Ved at begynde (eller slutte) dagen med denne velsmagende Tarm Booster Smoothie, har du allerede givet din tarm cirka 150 gram grønt at arbejde med.

Ingredienser til to glas:

1 banan

1 avocado

1 stykke agurk

40 g frisk eller optøet spinat

1 dl mandelmælk eller Acido-tykmælk (hvis komælksprodukter tåles)

Saft af 1/2 citron

Vand til justering af konsistens

Blend samtlige ingredienser til en homogen smoothie og juster eventuelt konsistensen med vand. Server.

Du taler med din krop via det, du vælger at spise og drikke. Foto: Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce