Annonce
Trekantområdet

Galleri: Nysgerrige børn prøvede sejt 112-udstyr

Fireårige Mynthe var vild med at afprøve brandslangen. Det skete til 112-dag i Fredericia ved J. B. Nielsens Plads og Urbania Street Food. Til venstre ses hendes mor Sascha Kofod. Foto: Morten Pape
Søndag var der igen 112-dag i Fredericia. Mange mennesker kiggede forbi, og børn fik lov til at pille og trykke på alarmer og flotte køretøjer.

Fredericia: Alle slags udrykningskøretøjer kunne søndag findes i området ved J.B. Nielsens Plads og Urbania Street Food.

Der var 112-dag, hvor alle var velkomne til at kigge nærmere på køretøjerne med blå blink eller for eksempel snakke med en politibetjent eller brandmand. Blandt deltagerne var fireårige Mynthe fra Fredericia, som var af sted med sin mor Sascha Kofod.

- Vi var også til arrangementet sidste år, da det var nede ved havnen, og vi syntes, det var rigtigt godt. Mynthe er meget interesseret i alt med blå blink, så jo mere hun får lov til at prøve og pille ved, jo bedre, sagde Sascha Kofod med et smil.

Annonce
Politihjemmeværnet stod klar i Gothersgade. Her får syvårige Magnus og fireårige Malthe lov til at prøve hjelme og kasketter på, mens Søren og Solvej Andersen kigger på i baggrunden. Foto: Morten Pape

Den sidste søndag i uge 42

Paramediciner Jonas Gommesen fra ambulancefirmaet Responce var med til at arrangere dagen.

- Der har været rigtigt mange mennesker, og jeg vil tro, der har været et par tusind, når vi er færdige. Vi vil prøve at gøre det til en fast tilbagevendende tradition, at det bliver den sidste søndag i efterårsferien, sagde Jonas Gommesen.

Responce stillede op med flere ambulancer. En af dem var en Tesla lægebil i en demoudgave. I Teslaen er der indbygget et anlæg, der kører på metanol, som dermed kan producere strøm til alt det elektriske udstyr i en ambulance.

Desuden var der politibiler og flere brandbiler på J.B. Nielsens Plads.

Ud over Responce var Trekantområdets Brandvæsen, Sydøstjyllands Politi, Politihjemmeværnet, Danmark Redder Liv og Urbania Street Food med til at arrangere 112-dagen.

Fredericia Dagblads fotograf fik en tur i den 32 meter høje lift, som Trekantbrand havde kørt ind på J. B. Nielsens Plads. Her er det Jesper Skrydstrup, viceberedskabsmester i Fredericia, som har det store overblik. Foto: Morten Pape
Flere forskellige brandkøretøjer indtog J.B. Nielsens Plads søndag eftermiddag. Foto: Morten Pape
Redderne fra Responce kunne fremvise en demobil i form af en Tesla. I den er der installeret et anlæg, der kan producere strøm til paramedicinernes forskellige udstyr. Om nogle år er det meningen, at ambulancerne også skal køre på el. Foto: Morten Pape
En gammel brandsprøjte fra 1937 blev for nogle år siden sat i stand af en gruppe pensionerede brandmænd. Den var også på plads ved søndagens arrangement. Foto: Morten Pape
En demo-Tesla var rullet ind i gården ved Urbania Street Food. Foto: Morten Pape
En brandlift ragede 32 meter i vejret ved J.B. Nielsens Plads. Foto: Morten Pape
Fra brandvæsenets 32 meter høje lift var der fin udsigt over Kanalbyen. Foto: Morten Pape
Fra brandvæsenets 32 meter høje lift var der fin udsigt over Kanalbyen. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce