Annonce
Sydjylland

Galt eller genialt: Forskere strides om østersfiskeri i Vadehavet

Forskere er uenige, om der skal åbnes for fiskeri af de stillehavsøsters, der lige nu invaderer Vadehavet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Mens regeringen åbner op for muslingefangst i Vadehavet, er eksperter uenige om, hvorvidt det er en god idé at lade fiskere fange de stillehavsøsters, der lige nu invaderer vestkysten. På den ene side frygter man, at fiskeriet vil ødelægge det unikke Vadehav, mens der på den anden side argumenteres for, at det alligevel er ved at blive ødelagt af den invasive østersart.

Invasion: Lige nu spreder stillehavsøsters sig med høj hast langs vestkysten. En invasiv art, der er til fare for de oprindelige arter i området, og derfor ifølge dansk lovgivning et problem, der skal tages hånd om. Men er det en god idé at tillade fiskeri efter de stillehavsøsters, der lige nu invaderer og muligvis ødelægger den unikke vadehavsnatur? Ja, mener nogen. Nej, mener andre.

Indtil videre har man fra offentlig side, blandt andet i Naturstyrelsen, afvist fiskeres ønske om at skrabe havbunden for stillehavsøsters, fordi man frygter, at fiskeriet vil ødelægge naturen i Vadehavsområdet. Eksempelvis har Ole Daugaard fra Rømø gentagne gange fået afvisning. Han forstår ikke problemet, da man på den måde fjerner en uønsket art.

- På land skyder man mårhunden og fjerner den rynkede rose. Jeg kan oven i købet lave en god forretning ud af stillehavsøsters. Så derfor virker det kulsort, at man ikke vil lade mig og andre fiskere bekæmpe dem, siger Ole Daugaard.

Kurt Thomas Jensen, der er professor i bioscience ved Aarhus Universitet og ekspert i invasive arter, ser dog ikke sådan på sagen. Han mener, at fiskeriet vil være besværligt og alt for risikabelt for naturen.

- Det vil være svært at skrabe Stillehavsøsters, da mange individer er vokset sammen i store klumper. Og derfor vil det også let have nogle negative påvirkninger på andre arter i Vadehavet, hvis man gør det. Man vil risikere store skader ved at fiske efter dem i forsøget på at bekæmpe dem, siger han.

Annonce

Om stillehavsøsters i Vadehavet

I løbet af de seneste år er der kommet flere og flere stillehavsøsters i Vadehavet.Stillehavsøsters er en invasiv art, og den er ifølge forskere ødelæggende for naturen i området.

Det er lige nu ikke tilladt at fiske efter muslinger i Vadehavet af frygt for, at naturen bliver ødelagt.

Forskere strides om dette, da nogle mener, at det vil give mening at fjerne stillehavsøsters gennem netop fiskeri.

Utænkeligt med offentlig bekæmpelse

Minister for fiskeri, Eva Kjer Hansen (V), åbnede i midten af oktober op for, at man i fremtiden igen skal tillade fiskeri af muslinger i Vadehavet, og hos Danmarks Tekniske Universitet udgiver man i januar en rapport om netop dette. Forfatteren bag rapporten, forsker Pernille Nielsen, anbefaler fiskeri som en metode til at løse problemet med stillehavsøsters.

- Det kan godt være en god idé, hvis nogen vil tjene penge på at fiske efter en invasiv art, der også muligvis er skadelig for Vadehavet. Det handler om måden, man fisker den på, siger hun og understreger, at det er vigtigt, at nogen tager hånd om problemet.

- Danmark er forpligtet til at overvåge og evaluere invasive arter, særligt i naturområder som vadehavet. Jeg har svært ved at forestille mig, at et offentligt bekæmpelsesprogram vil blive igangsat, og så er det måske en mulighed at se på, om det private kan have en interesse i det. Eksempelvis gennem fiskeri, siger Pernille Nielsen, der er forsker ved DTU Aqua.

Skaden er sket

Men på Aarhus Universitet har Kurt Thomas Jensen svært ved at følge den tankegang. Han mener, at skaden er sket, så vi må acceptere tilstedeværelsen af stillehavsøsters. Det bliver i hvert fald svært at gøre noget ved problemet.

Pernille Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet mener derimod, at det er vigtigt, at man ikke udelukker fiskeriet, alene fordi man ikke kender konsekvenserne.

- At man ikke kender effekten af fiskeriet betyder ikke det samme som, at man ikke skal tillade det. Umiddelbart mener jeg, at det vil være en god idé at bekæmpe stillehavsøsters gennem fiskeri. Al fiskeri har indflydelse på naturen, men det behøver ikke være kompromitterende for naturen, siger Pernille Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce