Annonce
Tønder

Gamle biler, strand og ræs på Rømø

Tre af de fem arrangører af det første racerløb for veteranbiler på Rømø er samlet. Fra venstre er det Finn Andresen, Carsten Bech og Thomas Toft Bredahl.

Lørdag den 10. september er der racerløb med gamle biler på Lakolk Strand. Fem entusiaster står bag.

RØMØ: Det bliver ren nostalgi, når der lørdag den 10. september er Rømø Motor Festival på stranden ved Lakolk.

Her vil 30 biler og ti motorcykler deltage i dagens racerløb, og fælles for alle køretøjerne er, at de er bygget før 1939, og at de er tidstypiske.

Det er fem entusiaster, der står bag motorfestivalen, og blandt dem er Finn Andresen fra Skærbæk.

Han fortæller, at idéen har været undervejs i mange år, men at det først er i år, at det hele er faldt på plads, og den kan realiseres.

Håber på tradition

Inspirationen er hentet fra datidens løb fra Fanø, som fandt sted i årene 1919 til 1924. Det blev siden forsøgt at genoptage denne tradition på Fanø, men det lykkedes aldrig rigtigt.

- Vi håber på, at vi kan få gang i en tradition på Rømø. Omgivelserne er perfekte, og vi synes, det vil være fint, hvis øen også kan blive kendt for sine motorløb, siger Finn Andresen.

Alle velkommen

Selve løbet bliver afviklet fra klokken 10.30 til omkring klokken 17.30, og bilerne skal køre mod hinanden på en afmærket bane på stranden, og kort og godt gælder det om at komme først over målstregen på den 200 meter lange bane.

Alle er velkommen til at overvære racerløbet. Ud over deltagernes biler og motorcykler, kan man kigge på gamle biler fra før 1957, som der indrettes et særligt parkeringsområde til på stranden.

Tidstypisk tøj

Fire-fem veteranfly fra Stauning har også meldt deres ankomst, men det er endnu usikkert, om de lander på stranden.

- Vi gør meget ud af, at alt omkring løbet er tidstypisk, så kørerne og officials er også klædt i tidstypisk tøj, siger arrangørerne.

Arrangørerne af det første racerløb for veteranbiler på Rømø er samlet
Arrangørerne af det første racerløb for veteranbiler på Rømø er samlet
Arrangørerne af det første racerløb for veteranbiler på Rømø er samlet

De står bag

Finn Andresen, Skærbæk, Holger og Steffen Sonnberg, Skærbæk, Thomas Toft Bredahl, København og Carsten Bech, København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Spejdercenter efterspørger den gode gerning fra Vejdirektoratet i grotesk skiltesag

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Navne

Minibo i Holsted kommer til salg

Annonce