Annonce
Erhverv

Gamle kendinge dominerede App Store i 2018

Apples administrerende direktør Tim Cook præsenterer en ny iPad. I Danmark var streamingtjenester blandt de mest downloadede til iPads i 2018. (Arkivfoto)

En stribe af kendte apps og en bitter pille fra rivalen Google er de mest downloadede i App Store i 2018.

2018 er ved at gå på hæld, og i den forbindelse har Apples App Store opgjort, hvad de mest populære apps til iPhones og iPads var i året.

Listen byder ikke overraskende på en række gamle kendinge.

Øverst på listen til iPhones står NemID's nøgleapp, der fungerer som en hjælp til adgangssystemet til beskeder fra det offentlige, banker og så videre.

Lige bag kommer MobilePay, der blev udviklet af Danske Bank, men nu er åben for og ejet af en lang række banker.

Siden app'en blev lanceret, er den eksploderet og fejede hurtigt konkurrenten Swipp af banen. Ifølge MobilePays hjemmeside har appen 3,9 millioner brugere, og der bliver i gennemsnit overført 164.251 kroner via appen hvert minut.

Resten af listen er domineret af kendte apps som Snapchat, Instagram, YouTube og Facebook. Men også appen Bitmoji, der lader brugere lave en grafisk udgave af sig selv til brug i beskeder og billeder, har sneget sig ind.

Google Maps optræder også på listen. Og det er lidt af et hak i tuden til Apple.

Apple forsøgte længe selv at have en kortfunktion på sit styresystem. Men kortet - Maps - var så udueligt og mangelfuldt, at det blev til en joke og en af selskabets største fiaskoer.

Derfor måtte Apple bide i det sure æble, sætte Maps på pause og bede sine brugere om at bruge andre kort. Og altså også lade Google Maps komme ind i App Store.

Når det kommer til de mest downloadede gratis apps til iPad, dominerer streamingtjenester. Både Netflix, DRTV, Viaplay og TV 2 Play er blandt de ti mest downloadede.

Også den liste gemmer på en lille stikpille fra konkurrencen Google, da Googles browser, Google Chrome, sniger sig ind på en 10.-plads.

Så godt som alle i Danmark ejer en smartphone. Ifølge en undersøgelse af Kantar Gallup foretaget i 2017 havde 88,6 procent af alle danskere en smartphone.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];