Annonce
Sport

Gamle Moskva-prøver sender fem russere i dopingkarantæne

Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix
Fem russiske vægtløftere er blevet suspenderet, da data fra gamle dopingprøver indikerer, at de har snydt.

Frigivelsen af data fra det skandaleramte russiske laboratorie i Moskva fortsætter med at kaste skygger over russisk idræt.

Onsdag har Det Internationale Vægtløftningsforbund (IWF) suspenderet fem russiske vægtløftere, da data fra gamle prøver tydeligt indikerer, at de fem har skudt medicinske genveje.

De fem atleter er blevet suspenderet grundet "alvorligheden af de påståede dopingovertrædelser og bevisernes overvældende karakter", meddeler IWF på sin hjemmeside.

Det er Det Internationale Antidopingagentur (Wada), som er i gang med at gennemgå de store mængder data fra laboratoriet i Moskva, hvor statsstøttet doping angiveligt har fundet sted gennem en årrække.

Det afslørede en rapport i 2015.

De fem russiske vægtløftere er OL-bronzevinder fra 2012 Ruslan Albegov, den kvindelige verdensmester fra 2013 Tima Turieva samt David Bedzhanyan, Oleg Chen og Egor Klimonov.

- IWF ærgrer sig over disse yderligere tilfælde af doping i vores sport, som er nogle år gamle, siger IWF-præsident Tamas Ajan til hjemmesiden.

- Vi noterer os uden tilfredshed, at vægtløftning langtfra er den eneste sport, som har været ramt af den udbredte og historiske brug af doping i Rusland, som blev afsløret af whistleblowere, tilføjer han.

/ritzau/

Annonce
IWF suspenderer fem russere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce