Annonce
Sønderborg

Gamle skraldespande genopstår som nye

Endnu en gammel skraldepand må lade liver for at genopstå som en ny. Foto: Kim Holm
Der er et leben på den gamle genbrugsplads i Vester Sottrup, hvor 55.000 gamle skraldespande skilles ad og ender som metalskrot, råolie og nye skraldespande.
Annonce

Sundeved: Man skal se sig godt for, hvis ikke man vil køres ned eller stå i vejen på den gamle genbrugsplads i Vester Sottrup, hvor støjniveauet er i top. Her arbejdes i højt tempo, for alle vil gerne være færdige til jul.

55.000 af de gamle skraldepande fra Sønderborg Kommunes borgere og virksomheder, der er indsamlet - på grund af en ny måde af håndtere og genbruge affald på - skal splittes ad.

Metal pilles ud af hjulene og bliver til metalskrot. Det bliver til nyt metal. Hjulene ender som råolie - og så er der de helt store mængder: Nemlig selve skraldespandene. De er i grå/sorte og grønne. De hældes i en stor tragt i et par enorme maskiner, som et belgisk firma turnerer Europa rundt med. Så bliver de knust som i en kæmpemæssig kværn eller blender og bliver til granulat.

I sidste ende genopstår de som nye skraldespande, der bruges et eller andet sted i Europa.

I Sønderborg er der leveret 86.000 nye skraldespande til borgerne, for de skal nemlig sortere endnu mere, end de har gjort.

- I 2025 skal alle kommuner være med og håndtere affaldet på samme måde som os. Så vi kan sige, at vi er bare lidt på forkant, siger kommunikationsmedarbejder Bodil Hestbæk, Sønderborg Forsyning.

Annonce

Resultaterne viser sig

Allerede nu kan effekten af den nye affaldsordning aflæses.

- Vi har de seneste tre-fire år samlet cirka 300 ton plastic til genbrug årligt, og lige nu skønner vi, at vi i fremtiden vil samle 1000-1100 ton ind årligt, fortæller projektleder Jan Eilsø Nielsen, Sønderborg Forsyning.

Samlet bliver mere end en tredjedel af affaldet i forhold til den gamle ordning genanvendt.

- Vi går vel nu fra af brænde 17.000 ton af til 11.000 ton. Vi håber og forventer at komme endnu længere ned. Måske en halvering med tiden, siger Jan Eilsø Nielsen.


Vi har de seneste tre-fire år samlet cirka 300 ton plastic til genbrug, og lige nu skønner vi, at vi i fremtiden vil samle 1000-1100 ton ind årligt.

Jan Eilsø Nielsen, projektleder, Sønderborg Forsyning


De mange arbejdere på pladsen er dels belgiere, der styrer de store Storm P-agtige kværne, mens Dansk Genbrugs Service fra Sorø udfører store dele af de praktiske arbejde på pladsen.

- Det er dels med vores egne folk,  men ellers hyrer vi lokale folk  ind fra jobcentret, fortæller indehaveren Henrik Jacobsen. Han er også lidt en genbrugsgøgler, der turnerer rundt i hele landet. Lige nu er de også i Odense og Svendborg, de har lige været i Middelfart - efter Sønderborg går turen til Herning.

Der arbejdes hurtigt på genbrugspladsen. Foto: Kim Holm
Dette ender som en ny skraldespand et sted i Europa. Dette granulat samles i store sække og sendes til Tyskland. Foto: Kim Holm
Der er mange hænder i gang for at nå at splitte de 55.000 gamle skraldepande ad inden jul. Foto: Kim Holm
Skraldespande bliver til skraldespande. Foto: Kim Holm
Skraldespande bliver til skraldespande. Foto: Kim Holm
Skraldespande bliver til skraldespande. Foto: Kim Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce