Annonce
Trekantområdet

Gamle ting hober sig op ved forladt genbrugsbutik: - Det er fuldstændig utroligt, hvad folk læsser af

På bagsiden af bygningen på Nymarksvej modtog Kirkens Korshær tidligere genbrugsvarer. Butikken er nu flyttet - men genbrugsting bliver afleveret her alligevel. Foto: Klaus Madsen
Læser undrer sig: Hvorfor sætter folk stadig genbrugsting på Nymarksvej, når Kirkens Korshær forlængst har flyttet butikken? Vi spurgte hos både Kirkens Korshær og bygningens ejer.

Fredericia: Hvorfor ligger der så mange gamle genbrugsting på Nymarksvej, hvor Kirkens Korshær tidligere havde en butik?

Det undrer Ole Christiansen fra Nymarksvej sig over. Han sendte spørgsmålet videre til Fredericia Dagblad og projektet "Byen spørger - vi svarer".

Cirka samtidig modtog Fredericia Dagblad også en henvendelse om samme emne fra lederen af Kirkens Korshærs butik Bitten Ernlund. Hun er godt træt af situationen. I april flyttede butikken fra Nymarksvej 34 til Vejlevej 109.

Men folk fortsætter med at stille ting foran bagindgangen, hvor korshæren tidligere tog imod varer. Men nu står bliver sofaer, stole og andre gamle ting stående under åben himmel.

- Det er fuldstændig utroligt, hvad folk læsser af derude. Vi må nu rydde området for anden gang, siger Bitten Ernlund.

Annonce

Derfor bringer vi historien

Med jævne mellemrum bringer vi en historie, der udspringer af et spørgsmål eller en undren – stillet direkte fra en af vores brugere.

Det er en del af et projekt, som hedder ”Byen spørger – vi svarer”. Her har du nu et sted at gå hen, hvis du har et spørgsmål eller en undren vedrørende byudvikling i Fredericia Kommune.

Vi vil gerne forstærke den bro, der allerede eksisterer mellem os og jer læsere, og det vil vi blandt andet gøre ved at grave svarene frem på jeres spørgsmål. Men vi har brug for din hjælp og dit input.

På redaktion.frdb.dk/byenspoerger kan du finde den spørgeformular, du skal bruge for at sende os dit spørgsmål eller undren. Her kan du samtidig læse meget mere om vores projekt, se tidligere besvarede spørgsmål og meget mere.

Folk skælder ud

Kirkens Korshær har intet med de gamle bygninger at gøre længere. Alligevel har Bitten Ernlund og de frivillige brugt en del tid på det.

- Vi har både haft kunder, der kommer og skælder os ud i forretningen. Og folk, der ringer til både os og hovedkontoret om oprydning. Men det er ikke vores job, for det er ikke os, der ejer bygningen, siger Bitten Ernlund.

Ingen holder øje

Kirkens Korshærs navn er fjernet fra skiltene, men et gammelt Kirkens Korshær-klistermærke sidder stadig på bagindgangen. Desuden kan man gætte stedets tidligere lejer ved at kigge ind ad vinduerne ved hovedindgangen.

Bitten Ernlund håber, at Fredericia Dagblads omtale af sagen kan stoppe den irriterende tendens.

- Det er en nem måde at læsse ting af i stedet for at køre på lossepladsen. Der er jo ingen, der holder øje med det, siger Bitten Ernlund, som i den kommende weekend sender frivillige ud for at rydde op på grunden.

Det er anden gang, men også sidste gang, understreger hun.

- Sidste gang havde vi to personer til at gå derude en hel dag. Vi brugte 3500 kroner på at leje en container. Det er ærgerlige penge, som vi godt kunne have brugt til Fredericias udsatte. Vi er trætte af at bruge tid på at fjerne ting, vi ikke ejer. Derfor vil jeg gerne henstille folk om ikke at stille ting derover, siger Bitten Ernlund.

Tidligere lå Kirkens Korshærs genbrugsforretning på Nymarksvej, og folk stiller stadig ting på grunden. Foto: Klaus Madsen

Ejer: Vigtigt at få ryddet op

Bygningen på Nymarksvej er solgt til det sjællandske selskab Maycon. Selskabets plan er at rive bygningen ned og i stedet opføre et sundhedshus.

- Jeg var ikke bekendt med, at folk stiller ting udvendigt. Da vi overtog bygningen, stod der allerede nogle ting udvendigt, og der var også nogle ting i baglokalet, siger Bjarne Mayland, som er projektudvikler hos Maycon.

- Det er vigtigt for os, at der bliver ryddet op. For hvis det ligner en gang rod, hvor man bare kan læsse ting af, så er folk jo hurtige til at udnytte det, siger Bjarne Mayland.

Han er derfor glad for at høre, at frivillige fra Kirkens Korshær har planer om at rydde området. Selskabet er også behjælpelig med udlån af en nøgle, hvis Kirkens Korshær har brug for at komme ind i bygningen, lyder det fra projektudvikleren.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår bygningen rives ned.

Planen er at rive bygningen på Nymarksvej ned. Inden der var genbrugsbutik, holdt Superbrugsen til i lokalerne. Foto: Peter Friis Autzen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Et eksperiment med Hansen Jacobsens trold

Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];