Annonce
Tønder

Gammel fæstegård får præmie

Hans Berend Fedderesen modtager her det synlige bevis på præmieringen af Søndergaard. Det er formand Jørn Petersen, der overrækker. Bagved ses fra venstre Leif Christensen, Grethe Müller, Henning Petersen, Peter Sönnichsen og Finn Andresen.Foto: Betina Skjønnemand
Foreningen til Bygningskulturens fremme på Højeregnen, præmierede fredag eftermiddag en af egnens tidligere fæstegårde i Nørre Sejerslev.

Nørre Sejerslev: Der er et ordsprog, der lyder "at være gammel i gårde".

Om udtrykket stammer fra en gammel gård er tvivlsomt, men Søndergaarde i Nørre Sejerslev kvalificerer i hvert fald til titlen af gammel gård.

Søndergaarde omtales allerede i 1600-tallet, og i 1650 blev den endda ”kongelig ejendom”. Siden nedbrændte gården, men blev genopbygget i 1880'erne, og ejendommen er i 1904 moderniseret - igen efter en brand.

Nutidens Søndergaarde bliver præmieret af Foreningen til Bygningskulturens fremme på Højeregnen, der hvert år præmierer en lokal bygning, der har "gennemgået en hensigtsmæssig istandsættelse", som reglerne lyder.

Så Søndergaarde falder i virkeligheden lidt udenfor, hvad foreningen normalt præmierer. Men det er der en god grund til, fortæller foreningens formand, Jørn Petersen.

- Vi havde nogle bygninger på tapetet, men vi synes ikke rigtig, at de var helt færdige. Det er nok nogle af dem, vi skal kigge på til næste år. Så valgte vi at belønne Søndergaarde, fordi gården fortsat er så velholdt, selvom der i en årrække ikke har boet nogen i dagligdagen. Det synes vi er prisværdigt, at man holder bygninger i stand, selvom man ikke bor i dem, forklarer Jørn Petersen.

Annonce

Foreningen for bygningskulturens fremme på Højeregnen

Foreningen blev dannet den 17. december 1991.

Siden 2004 har foreningen hvert år (med undtagelse af ét enkelt) præmieret en bygning for at have gennemgået en hensigtsmæssig istandsættelse.

I år går hæderen til Søndergaarde i Nørre Sejerslev.

Tidligere har foreningen blandt andet præmieret Højer Vandtårn, Design Højskolen Højer og Ohlsens Gård i Østerende.

Med hæderen følger en messingplade og 15.000 kroner.

Kun sparsomt beboet

Tidligere var Søndergaarde et driftigt sted. I 1940'erne og 1950'erne var der således ansat flere karle og tjenestepiger. På dagens Søndergaarde er der lidt anderledes stille.

Det er kun ejendommens jord, der drives i dag. Søndergaardes ejer, Hans Berend Feddersen, har indtil for nyligt haft bopæl i Bruxelles, men han og familien har boet på Søndergaarde flere uger om sommeren for at tage del i høsten. Nu bor familien dog igen fast på Søndergaarde.

Foreningen til Bygningskulturens fremme på Højeregnen overrakte fredag eftermiddag den lille messingplade, der bevidner præmieringen til Søndergaarde ejere. Med præmieringen følger et pengebeløb på 15.000 kroner.

- Vi har præmieret bygninger siden 2004. Der har dog været et enkelt år, hvor vi har sprunget over, fordi der ikke var egnede bygninger. Vi holder ret stærkt på, at arbejdet med bygninger skal være af en høj håndværksmæssig kvalitet, og der skal også være brugt de rigtige materialer. Et gammelt hus skal for eksempel ikke have plastikvinduer. Der skal være en vis kvalitet hele vejen igennem, understreger Jørn Petersen.

Tidligere har foreningen blandt andet præmieret Højer Vandtårn, Design Højskolen Højer og Ohlsens Gård i Østerende.

Hans Berend Feddersen med messingpladen der, sammen med 15.000 kroner, følger med præmieringen.Foto: Betina Skjønnemand
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce