Annonce
Haderslev

Gammel kending bliver leder på indeklimaplaget skole

A: Konst. sprogcenterleder

Det er knapt tre år siden, Jacob Due Hansen takkede af som afdelingsleder på Sønder Otting Skole, Kløvermarken for at blive chef på Sprogskolen, men nu vender han tilbage som skoleleder, hvilket han også var inden reformen i 2013.

HADERSLEV: Hjem igen. Jacob Due Hansen blev tirsdag eftermiddag afsløret som ny leder på Sønder Otting Skole, Kløvermarken. Han begynder i jobbet onsdag. Jacob Due Hansen kommer fra en stilling som leder på sprogcentret.

Jacob Due Hansen er godt kendt på skolen. Han afløste i 2010 Arne Hoeg som skoleleder, da denne gik på pension. Jacob Due Hansen kom dengang fra en stilling som skoleleder på Bevtoft Skole.

Men året efter blev Hjortebroskolen, som Sønder Otting Skole på Kløvermarken dengang hed, en del af fællesskolen Hjortebro/Hertug Hans Skole, og den blev Karsten Rudbeck Jessen skoleleder for. Han var det i forvejen for Hertug Hans Skole.

Det betød, at Jacob Due Hansen blev afdelingsleder på matriklen på Kløverdal. En stilling han varetog frem til 1. marts 2016.

Annonce

Det er en beslutning, jeg har skulle træffe forholdvis hurtigt, men jeg glæder mig til at komme tilbage i arbejdsfællesskabet på skolen og være med til at styrke skolen i sydbyen.

Jacob Due Hansen i en pressemeddelelse

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jacob Due Hansen, men i en pressemeddelelse udsendt af Haderslev Kommune siger han:

- Jeg ser frem til at komme i gang med den ledelsesmæssige opgave, der ligger foran mig. Det er en beslutning, jeg har skulle træffe forholdvis hurtigt, men jeg glæder mig til at komme tilbage i arbejdsfællesskabet på skolen og være med til at styrke skolen i sydbyen.

I samme meddelelse fremgår det utvetydigt, at den hidtidige skoleleder Karsten Rudbeck Jessen fremadrettet er leder af Buegade-matriklen.

Formanden for skolebestyrelsen på Sdr. Otting Skole, Mathias Christiansen synes umiddelbart, at det virker positivt, at der mere ledelse.

jeg synes, det er rigtig fint, at man deler fællesskolen op i to matrikler, det er en enorm opgave der venter, og det er jo faktisk to forskellige skoler.

Der arbejdes nu på at samle forældrene til en orienteringsmøde om den nye struktur, flytningen og de fortsatte undersøgelser af indeklimaet. Haderslev kommune har oprettet en webside med fakta om processen vedrørende undersøgelserne af indeklimaet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce