Annonce
Tønder

Gammel møbelfabrik viger for nye planer

De gamle fabrikshaller og administrationsbygninger langs A. J. Kjærbysvej i Højers sydlige udkant står nu for fald. Arbejdet med nedrivningen er i fuld gang. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Nedrivningen af det tidligere Marsk Møbler i Højers sydlige udkant er i fuld gang. Området er udpeget til at blive en del af Tøndermarsk Initiativets bynære udflugts- og klimasikringstiltag.

HØJER: De seneste par uger har der været fuld aktivitet i og omkring de tidligere fabrikshaller og administrationsbygninger langs A. J. Kjærbysvej i Højer. Medarbejderne fra entreprenørfirmaet Mads Vejrup A/S, Frifelt, er med både tunge maskiner og nidkære øjne i fuld gang med at jævne bygningerne med jorden. Arbejdet, der blev indledt i marts, vil stå på et par uger endnu, og derefter skal området klargøres til et nyt formål.

Industriområdet i Højers sydlige udkant er nemlig udset til at indgå som en del af Tøndermarsk Initiativet. Efter planen skal her etableres et vandbassin, der i forlængelse af en separering af regn- og kloakvand i Højer by skal tage sig af overskydende vand i forbindelse med kraftig nedbør. Desuden ønskes området indrettet som en attraktiv adgang til marskområdet.

Annonce

Initiativet

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken til at være et attraktiv område til at besøge, bo og arbejde i.

Over fem år investerer parterne tilsammen mere end 250 millioner kroner i udviklingen.

Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.

Grundlaget for samarbejdet findes i en partnerskabsaftale, som definerer de overordnede rammer og hovedindsatsområderne.

Kilde: Tønder Kommune

Konkurs i 2005

Marsk Møbler blev tilbage i 1970 stiftet af Linda og Peter Gildberg. Virksomheden blev udbygget ad flere gange, og det kom som et chok langt ud over kommunegrænsen, da fabrikken uden forvarsel gik konkurs og måtte lukke. 70 medarbejdere mistede fra den ene dag til den anden deres job.

Siden har bygningerne langs A. R. Kjærbysvej stået mere eller mindre ubenyttet hen, hvilket de hurtigt kom til at bære præg af.

Møbelfabrikken da stod også på den liste over "potentielle ejendomme til nedrivning", som Tøndermarsk Initiativet offentliggjorde i 2016. Siden købte Tønder Kommune bygninger og grund for en tinglyst pris på 2,3 millioner kroner.

Det skete "med nedrivning for øje", som borgmester Henrik Frandsen i sin tid udtrykte sig.

Halv pris

Det er denne nedrivning, der nu er i fuld gang. Oprindeligt havde kommunen budgetteret med, at hele nedrivningen ville koste 2,7 millioner kroner. Prisen bliver imidlertid en helt anden.

Entreprenør Mads Vejrup A/S fik tilsagn om at udføre arbejdet med et bud på 1.374.750 kroner (ekskl. moms), hvilket var mere end en million kroner billigere end to andre lokale virksomheder, der ligeledes afgav et bud på opgaven.

Planer om en sø i Højers sydlige udkant som erstatning for de slidte industribygninger passer overordnet ind i partnerskabsaftalen mellem Tønder Kommune og Tønder Marsk Initiativet, hvor Højers overordnede rolle er defineret til at være "porten til Tøndermarsken".

Det er vognmands- og entreprenørvirksomheden Mads Vejrup A/S, Frifelt, der gennemfører det omfattende nedrivningsarbejde. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce