Annonce
Haderslev

Gammelbro Camping i front: Bejler til titlen som landets bedste campingplads

Bente Hagensen og familie, der kommer fra Skærbæk, holder for femte gang ferie på Gammelbro Camping, til udsøgt fornøjelse for sønnen Rasmus på ni år. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Gammelbro Camping ved Aarøsund fører pt. stort i den regionale dyst om en plads i finalen til afstemningen om Danmarks bedste Campingplads.

AARØSUND: Uge 29 (denne uge) og uge 30 er årets travleste uger på Gammelbro Camping nær Aarøsund. Campingpladsen, der har knapt 1000 enheder, er pænt fyldt op, og mange af gæsterne er gengangere, fordi Gammelbro Camping har det med at gå i blodet. Roen, faciliteterne, naturen, legepladsen og ikke mindst den gode stemning er det, der får folk til at vende tilbage.

Jo, campingfolket er vilde med Gammelbro Camping, og det afspejler sig i dette års afstemning om "Danmarkste campingplads". Her fører Gammelbro Camping suverænt i den regionale afstemning, selv om Sandskaer Strandcamping har taget et et ordenligt hop de seneste par dage.

Familien Knudsen, der ejer Gammelbro Camping, var lørdag ikke helt opdateret på den nuværende stilling i dysten, fordi de havde alle travlt med det, der er kernen i deres hverdag: At tage sig godt af de gæster, der har valgt at bruge deres fridage på Gammelbro Camping.

Annonce

Sådan stemmer du

Det er "Opdag Danmark", der står bag afstemningen om Danmarks bedste campingplads.

De regionale afstemninger løber frem til på onsdag den 24. juli klokken 12.

Fra på torsdag den 25. juli klokken 12 og frem til den 6. august klokken 12 er der afstemning i finalen. I alt 10 campingpladser skal dyste i finalen: de fem regionale vindere og de fem pladser, der har fået flest stemmer uden at vinde.

På siden www.opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-campingplads kan du læse mere om afstemningen, stillingen, lige som du selv kan stemme. Du kan også sende en SMS til telefon 92452404 med koden for din foretrukne campingplads. Du kan se den alle på www.opdagdanmark.dk.

Fra Haderslev Kommune deltager følgende campingpladser:

  • Gammelbro Camping, sms-kode: CAMP 301 til 92452404
  • Vikær Strand Camping, sms-kode: CAMP 351 til 92452404
  • Sandersvig Camping & Tropeland, sms-kode: CAMP 332 til 92452404
  • Gåsevig Strand Camping, sms-kode: CAMP 306 til 92452404
  • Aarø Camping, sms-kode: CAMP 281 til 92452404
  • Anslet Camping, sms-kode: CAMP 282 til 92452404
  • Halk Strand Camping, sms-kode: CAMP 307 til 92452404
  • Vojens Campingplads, sms-kode: CAMP 352 til 92452404

Fred og ro, men plads

Det tiltaler Bente Hagensen fra Skærbæk. Hun og hendes familie ankom fredag til Gammelbro efter at have tilbragt en uges på en fynsk campingplads, som også er med i dysten.

- Her var der plancher overalt, og man blev hele tiden mindet om, at man skulle huske at stemme på dem, det var lige i overkanten, så vores stemmer er gået til Gammelbro, og hvis de vinder, så er det fuldt fortjent, siger Bente, mens hun fylder tørrestativet med tøj, inden regnen måske kommer.

På Gammelbro er de meget glade for de mange stemmer:

- Vi er meget beæret over bare at blive kandidat i finalen, lyder det fra yngste medejer, Jacob Knudsen.

Det er femte gang Bente Hagensen og familien er på Gammelbro, og det virker perfekt for børnene på ni og fem år år, forklarer hendes mand René:

- Vi har fået en plads tæt på toiletbygningerne og legepladsen, og det er de to vigtigste faktorer for os.

- Og så er det roligt her. Allerede ved 22-tiden om aftenen sænker roen sig. Selvfølgelig sidder folk og snakker sammen rundt omkring, men det er ikke sådan, at de her skal køre rundt ved 23-tiden og bede folk dæmpe sig. Det var der eksempler på, der hvor vi lige har været, fortæller Bente.

Hun og René har allerede udset sig næste års enhed på Gammelbro. Familien har prøvet forskellige enheder, de gange de har været på pladsen.

Ny og gammel

I køkkenet i den såkaldte H-bygning midt på campingpladsen står Eva fra Brandenburg i Tyskland og vasker op. De er fire voksne og tre børn, og Gammelbro Camping er familiens første møde med Danmark, og det lever op til forventningerne.

- Der er pænt og rent her, alle er flinke og der er en god stemning. Dertil er naturen fantastisk, lyder det fra Eva.

Bent Jensen fra Kolding har også vundet opvaske-tjansen og han er helt enig med Eva: Naturen er unik.

- Det er her jeg lader op, fordi jeg er naturmenneske med stort N, og her kan jeg dyrke min store passion, fiskeri. Der er ikke noget som at komme ud klokken fire om morgenen, fange et par havørreder og så tage tilbage og dække morgenbordet til konen, lyder det fra Bent Jensen, der er kommet på Gammelbro Camping i 40 år. Han kan dog ikke slå sin kone, Vita, der er kommet på pladsen i 60 år. Faktisk siden den åbnede.

Inga Knudsen, der ejer Gammelbro Camping sammen med manden Johannes og sønnen Jacob sætter pris på, at så mange mennesker allerede nu har givet en stemme til Gammelbro Camping. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Nye tiltag

Et af kendetegnene ved Gammelbro Camping er også, at den næsten hver vinter finder på noget nyt, som så præsenteres for campisterne, når sæsonen begynder i marts måned.

I år er der for eksempel bygget større omklædningsrum ved svømmehallen, lige som pladsen nu vil prøve kræfter med "glamping", Glamour og Camping, det vil sige villatelte med fast bund og træterrasse som kendes fra Sydeuropæiske campingpladser. Dertil er der efter flere års arbejde med at indhente tilladelser og så videre, etableret en ny vej ned til stranden, således at man som strandgæst bliver ledt udenom campingpladsen.

Den "gamle" vej er stadig åben, men på længere sigt er det meningen, at flytte reception og bom-anlæg. Først skal alle tilladelser på være plads, og det kan tage sin tid. I mellemtiden kan man som strandgæst vænne sig til tanken og lære ens bil at tage et venstresving inden campingpladsen.

Gammelbro Camping er ejet af familien Knudsen, og sidste år kunne pladsen fejre sit 60. års jubilæum. Det var Claus og Jenny Knudsen der etablerede pladsen, som sønnen Johannes overtog pladsen i 1976, og i 1987 blev hans hustru Inga også medejer. I 2014 blev sønnen Jacob også medejer og en del af den daglige ledelse på campingpladsen, der i højsæsonen beskæftiger op til 30 medarbejdere.

Bent Jensen fra Kolding og Eva fra Brandenburg i Tyskland havde begge vundet opvasken. Eva var debutant på Gammelbro, mens Bent er kommet på pladsen i over 40 år. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce