Annonce
Danmark

Gartneriformand erkender: - Vi er ikke nået i mål

De fynske gartnerier, der udgør omkring halvdelen af alle gartnerier på Fyn, halter efter i begrænsningen af sprøjtemiddeludslip. Der arbejdes på forbedringer, men de er ikke i mål endnu, erkender Dansk Gartneris formand. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Formanden for Dansk Gartneri erkender, at de fynske gartnerier ikke er nået helt i mål med at bremse deres miljøforurening. Han slår fast, at det især er nogle af de gamle gartnerier, der har svært ved at opfylde alle regler.

Gartnerierne på Fyn skal blive bedre til at sørge for, at sprøjtemidler ikke siver ud fra gartnerierne og ender i blandt andet spildevand og vandløb.

Det indrømmer formanden for Dansk Gartneri, Jørgen Andersen, efter at miljøminister, Lea Wermelin har rettet en bredside af kritik mod de fynske gartnerier for deres håndtering af sprøjtemidlerne.

- Det er et område, som - hvis jeg skal se indad - gartnerier nok ikke har haft nok opmærksom på i mange år, siger Jørgen Andersen.

Dansk Gartneri gennemførte i 2015 en undersøgelse, der viste, at der blev udledt for mange sprøjtemidler i gartnerier, og at der var problemer med at holde de indelukkede vækstsystemer separate fra udendørsområder, der er under to forskellige regler for brugen af sprøjtemidler.

- Vi begyndte for omkring fire år siden i samarbejde med Odense Kommune at arbejde med at løse problemet. Det højeste ønske er, at vi havde været i mål nu, men der er andre faktorer som praktik og økonomi med at finde ud af, hvad man gør ved tingene, som der skal styr på, siger Jørgen Andersen.

Annonce

De ældre hænger

Ifølge Jørgen Andersen er det alle gartnerier, der som helhed skal oppe sig for at opfylde de nye regler. Men hvis man skal kigge på nogle lidt større syndere end andre, skal man måske rette blikket mod de ældre gartnerier og deres håndtering af blandt andet kondensvand.

- Kondensvand har hidtil ikke været samlet op. I nye drivhuse er det forholdsvis let at opsamle, hvorimod det i gamle trædrivhuse ikke er specielt nemt. Det kræver noget investering og nytænkning at løse problemet. Og det er også en af de ting, der gør det svært. Man skal jo heller ikke lægge gartnerierhvervet på Fyn ned. Det er ingen tjent med. Deres økonomi skal også køre rundt sammen med investeringerne, siger Jørgen Andersen.

I formandens optik er det op til hvert enkelt gartneri at finde ud af, hvad der er den bedste måde for dem at tilpasse sig de nye regler økonomisk, men også fagligt.

- Der er ikke som sådan nogen modstand mod de nye ændringer blandt gartnerierne, men nogle af stederne har mange generationer på bagen, og det er hos dem, den største opgave er med at opsamle tingene på den rigtige måde, siger Jørgen Andersen.

Medspillere

Selvom målet ikke helt er nået endnu, så er Jørgen Andersen sikker på, at de fynske gartnerier nok skal nå dertil, og de er allerede godt på vej.

- Odense Kommune har taget nogle vandprøver fra især Stige-, Bellinge- og Åsumområderne, og det har vist sig, at i perioden, vi har arbejdet med det, er tallene for udslip faldet. Ikke alle tal, men de fleste, så vi bevæger os i den rigtige retning, siger Jørgen Andersen.

Derudover forklarer Jørgen Andersen, at nogle af de midler, der bliver fundet i jorden er ældre midler, der blev brugt under nogle mere lempelige regler og altså var der, før reglerne blev indført. Men han ønsker ikke at bruge det som en bortforklaring. Der er også flere nyere sprøjtemidler i blandt målingerne, som der ikke burde kunne findes i jorden.

Det punkt skal de også nok nå til gennem samarbejde, mener formanden.

- Vi er medspillere til at løse det her problem. Vi er ikke modspillere, siger Jørgen Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];