Annonce
Danmark

Gartneriformand erkender: - Vi er ikke nået i mål

De fynske gartnerier, der udgør omkring halvdelen af alle gartnerier på Fyn, halter efter i begrænsningen af sprøjtemiddeludslip. Der arbejdes på forbedringer, men de er ikke i mål endnu, erkender Dansk Gartneris formand. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Formanden for Dansk Gartneri erkender, at de fynske gartnerier ikke er nået helt i mål med at bremse deres miljøforurening. Han slår fast, at det især er nogle af de gamle gartnerier, der har svært ved at opfylde alle regler.

Gartnerierne på Fyn skal blive bedre til at sørge for, at sprøjtemidler ikke siver ud fra gartnerierne og ender i blandt andet spildevand og vandløb.

Det indrømmer formanden for Dansk Gartneri, Jørgen Andersen, efter at miljøminister, Lea Wermelin har rettet en bredside af kritik mod de fynske gartnerier for deres håndtering af sprøjtemidlerne.

- Det er et område, som - hvis jeg skal se indad - gartnerier nok ikke har haft nok opmærksom på i mange år, siger Jørgen Andersen.

Dansk Gartneri gennemførte i 2015 en undersøgelse, der viste, at der blev udledt for mange sprøjtemidler i gartnerier, og at der var problemer med at holde de indelukkede vækstsystemer separate fra udendørsområder, der er under to forskellige regler for brugen af sprøjtemidler.

- Vi begyndte for omkring fire år siden i samarbejde med Odense Kommune at arbejde med at løse problemet. Det højeste ønske er, at vi havde været i mål nu, men der er andre faktorer som praktik og økonomi med at finde ud af, hvad man gør ved tingene, som der skal styr på, siger Jørgen Andersen.

Annonce

De ældre hænger

Ifølge Jørgen Andersen er det alle gartnerier, der som helhed skal oppe sig for at opfylde de nye regler. Men hvis man skal kigge på nogle lidt større syndere end andre, skal man måske rette blikket mod de ældre gartnerier og deres håndtering af blandt andet kondensvand.

- Kondensvand har hidtil ikke været samlet op. I nye drivhuse er det forholdsvis let at opsamle, hvorimod det i gamle trædrivhuse ikke er specielt nemt. Det kræver noget investering og nytænkning at løse problemet. Og det er også en af de ting, der gør det svært. Man skal jo heller ikke lægge gartnerierhvervet på Fyn ned. Det er ingen tjent med. Deres økonomi skal også køre rundt sammen med investeringerne, siger Jørgen Andersen.

I formandens optik er det op til hvert enkelt gartneri at finde ud af, hvad der er den bedste måde for dem at tilpasse sig de nye regler økonomisk, men også fagligt.

- Der er ikke som sådan nogen modstand mod de nye ændringer blandt gartnerierne, men nogle af stederne har mange generationer på bagen, og det er hos dem, den største opgave er med at opsamle tingene på den rigtige måde, siger Jørgen Andersen.

Medspillere

Selvom målet ikke helt er nået endnu, så er Jørgen Andersen sikker på, at de fynske gartnerier nok skal nå dertil, og de er allerede godt på vej.

- Odense Kommune har taget nogle vandprøver fra især Stige-, Bellinge- og Åsumområderne, og det har vist sig, at i perioden, vi har arbejdet med det, er tallene for udslip faldet. Ikke alle tal, men de fleste, så vi bevæger os i den rigtige retning, siger Jørgen Andersen.

Derudover forklarer Jørgen Andersen, at nogle af de midler, der bliver fundet i jorden er ældre midler, der blev brugt under nogle mere lempelige regler og altså var der, før reglerne blev indført. Men han ønsker ikke at bruge det som en bortforklaring. Der er også flere nyere sprøjtemidler i blandt målingerne, som der ikke burde kunne findes i jorden.

Det punkt skal de også nok nå til gennem samarbejde, mener formanden.

- Vi er medspillere til at løse det her problem. Vi er ikke modspillere, siger Jørgen Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce