Sønderborg: Rasmus Tantholdt holder torsdag den 4. november fra kl. 19.00 til 21.00 foredrag på Sønderborg Teater.
Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområder og har blandt andet dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår.
Til foredraget fortæller han om livet som korrespondent, hvor han tit står overfor dilemmaer og pressede situationer.
Rasmus Tandtholdt blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i juni 2000. Han begyndte på TV 2 Nyhedernes indlandsredaktion i juni 2000 og på udlandsredaktionen fra 2003.
Rasmus har modtaget adskillige priser for sit journalistiske arbejde. Han fik tildelt et German Marshall Fellowship i 2006, vandt Steen Bådsgaard Prisen i 2009, og i 2012 og 2014 vandt han tv-prisen for årets bedste nyhedsindslag, der uddeles af mediebranchen.
Foredraget er arrangeret af Mod Til, og billetter sælges via www.ticketmaster.dk
Der er et begrænset antal billetter, og billetterne er nummererede siddepladser. Billetterne refunderes ikke. Dørene åbner kl. 18.15.