Annonce
forside

Gav 500 kr. uden at have et juletræ: Juletræsindsamling satte rekord i Bramming

Amanda, Ida, Cecilie, Emilie, Josefine og Naya var blot nogle af de mange ungdomsspillere fra Bramming Boldklub, der hjalp til med at samle juletræer ind lørdag i Bramming. Blandt andet gjorde deres indsats, at klubben tjente mere end 18.000 kr. til klubbens ungdomsarbejde. Foto: Kåre Welinder

For tredje år i træk satte Bramming Boldklub rekord ved indsamling af juletræer. Omkring 65 børn og forældre deltog ved indsamlingen, der indbragte et stort beløb til klubbens ungdomsafdeling. Selv folk uden et juletræ gav store beløb.

Bramming: I mere end 25 år har Bramming Boldklub samlet juletræer ind i Bramming i begyndelsen af det nye år, og således blev også dette års slidte juletræer kørt på genbrug af to drengehold og et pigehold fra Bramming Boldklub med tilhørende forældre.

I alt var omkring 65 personer med på dagen, og for tredje år i træk blev der sat rekord i, hvor mange penge der blev indsamlet.

Det koster 20 kr. af få afhentet sit juletræ, men Christian Juhl, der står for koordineringen af indsamlingsruterne, forklarer, at det kun er sådan i teorien, for når bilerne med trailere kommer tilbage til Bramming Boldklubs klubhus, så er virkeligheden ofte en lidt anden.

- Der er utroligt mange, der giver ekstra penge for at støtte det gode formål, pengene går til, siger Christian Juhl og forklarer, hvordan det indsamlede rekordbeløb på 18.620 kr. går til et ungdomsstævne i ind- eller udland.

En trailerfuld piger var i hvert fald vidner til, hvordan beløbet kunne komme så højt op, når man regner med, at der er indsamlet omkring 600 juletræer.

- Der var en, der gav os 500 kr., uden at han overhovedet havde et træ, fortalte Naya, der samlede ind sammen med Amanda, Ida, Cecilie, Emilie og Josefine, inden de hoppede ned fra traileren og forsvandt ind klubhuset til pølser og sodavand.

Christian Juhl forklarer, hvordan opbakningen fra forældre er rigtig stor. Måske fordi, det hele kan gøres på blot 2-3 timer, og Christian Juhl er selv anden generation som juletræskoordinator, idet han for få år siden overtog tjansen efter sin far.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce