Annonce
Aabenraa

Gaveregn for mere end én million kroner over kommunen

Teatersalen på Frøslevlejrens Efterskole får ikke blot den af kommunen finansierede renovering, så bygningen kan lovliggøres, inventar, lydsikring og toiletforhold opgraderes samtidig for 1,6 millioner kroner. Til det projekt har skolen fået 500.000 kroner fra SE Vækstpulje. Arkivfoto: Timo Battefeld
Ni projekter har til sammen fået mere end én million kroner fra SE Vækstpulje. Frøslevlejren kan nu yde teatersalen en længe ventet opmærksomhed.

Aabenraa: 1.073.105 kroner. Det er tallet på bundlinjen, når man opgør donationer til projekter i Aabenraa Kommune fra SE Vækstpulje i dette kvartal.

Topscorer er Frøslevlejrens Efterskole, der har fået 500.000 kroner til at gøre lidt mere ved teatersalen, som kommunen inden længe går i gang med at renovere, så bygningen kan blive lovliggjort.

- Det er vi naturligvis helt vildt glade for. Vi har snakket om teatersalen i Barak K14 i mange, mange år, og vi har også tidligere fået penge fra SE-puljen, som vi ikke fik mulighed for at bruge. Vi er meget tilfredse med, at de stadig tror, vi kan komme i gang med det, siger forstander Annemette Hess.

Der er tale om et projekt, der samlet løber op i 4,5 millioner kroner. Heraf bidrager Aabenraa Kommune med de 2,9 millioner, mens puljemidlerne og efterskolen selv kommer med restbeløbet.

- Når man nu skal i gang med at bygge, vil vi også gerne have opdateret inventar, lydsikring, gøre det hele mere lækkert på mange måder og samtidig få nogle flere toiletter, forklarer Annemette Hess.

Annonce

De fik penge

  • KFUM-spejderne i Felsted - spejdertelt: 21.000 kroner.
  • FDF-lejren Frederikshøj - nyt tag: 100.000 kroner*.
  • Aabenraa Brass Band - cornetter: 65.805 kroner.
  • Rødekro Cykle Club - teknikbane: 50.000 kroner*.
  • Frøslevlejrens Efterskole - renovering af teatersal: 500.000 kroner*.
  • Fårhus Forsamlingshus - varmepumpe: 100.000 kroner*.
  • Urnehovedselskabet - udskiftning af sikringstavle: 6.300 kroner.
  • Slogs Herreds Hus - renovering af forsamlingssal: 80.000 kroner.
  • Vollerup Forsamlingshus - renovering af tag: 150.000 kroner*.

*Her er der tale om delfinansiering.

Nyt tag til forsamlingshus

Og det med inventar skal tages bogstaveligt. Salen har bare været en tom skal med stole på et fundament af træpaller og interimistiske skillevægge. Al indmaden har et hold frivillige bestående af medarbejdere, elever og forældre været i arbejdstøjet for at fjerne.

Arbejdet med den nye version af teatersalen går i gang i den kommende uge, og så håber forstander Annemette Hess, at den er klar, når eleverne begynder efter sommerferien.

- Det er nok lidt optimistisk, men sker det, bliver vi rigtig glade, siger hun.

Glade er de også i Vollerup, hvor man har fået et tilskud på 150.000 kroner til en tagrenovering.

- Det gamle tag er ved at være smuldret væk, så der kommer et nyt paptag på hele forsamlingshuset, forklarer forsamlingshusets formand, Kurt Jørgensen.

De sidste 70.000 kroner, taget koster, finansieres af donationer fra Sydbank og Danske Bank og så forsamlingshuset selv.

Forsamlingshuset er bygget i 1934 og løbende renoveret. Senest er der lavet en flisebelagt front med handicaprampe. Alt er lavet med frivilligt arbejde og stor opbakning i området, fortæller Kurt Jørgensen.

- Tagprojekt bliver et samspil mellem professionelle og frivilligt arbejde, siger han.

70 år gammelt tag blev udskiftet

Også FDF-lejren Frederikshøj ved Sandskær har fået tag på situationen. Her har man fået et tilskud på 100.000 kroner. Sammen med andre donationer, opsparing og et lån på 150.000 kroner har man fået samlet de 450.000 kroner, et nyt tag koster.

- Det er allerede færdigt. Det tager cirka tre uger at lave sådan et tag, fortæller Mogens P.C. Jacobsen, der har siddet i bestyrelsen for lejren i 50 år og været formand de seneste 30 af dem.

De frivillige laver meget selv, men her har man dog haft en håndværker fra Løjt Kirkeby til at udføre arbejdet.

- Vi har i flere år snakket om, at vi skulle have lavet taget, og så har vi også sparet nogle penge sammen. Det var nødvendigt. Selve Frederikshøj-lejren er bygget i 1948, og taget stammer helt tilbage fra dengang, men det har holdt forbavsende godt, synes Mogens P.C. Jacobsen.

Bestyrelsen for FDF-lejren Frederikshøj - bestående af formand Mogens P.C. Jacobsen (yderst til venstre), Jens Erik Salomonsen, Leif Schmidt, Thomas B. Thomsen, Ole Martinsen, Karsten Løgstrup, Niels Vestergaard, Torben Bolø og Lars Nielsen - er glade for, de har kunnet rejse 400.000 kroner til et nyt tag. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Danmark

Lokal V-politiker trodser eget parti: Raser mod kompensationsmodel til kampfly-naboer

Annonce