Annonce
Varde

Gavmilde Gunnar gav formue væk - nu er han død

Gunnar Damgaard Nielsen fra Årre donerede 600.000 kroner i onsdags til Årre by. Han døde lørdag nat. Han ses her sammen med Jytte Jørgensen fra Hybenbos Venner på den cykel, han donerede. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Den 87-årige Gunnar Damgaard Nielsen døde lørdag nat. Han havde få dage forinden doneret 600.000 kroner til Årre by.
Annonce

Årre: Han var klar til at møde sin skaber. Den 87-årige Gunnar Damgaard Nielsen, som lørdag nat sov stille ind på Hybenbo Plejecenter i Årre.

Gunnar Damgaard Nielsen var indremissionsk gennem hele livet og havde Vorherre som fast følgesvend i livet. Han, der var ungkarl, drev i mange år en gård med 32 tønder land ved Gunderup, hvor han også var født. Og inden han gik i seng, bad han sit fadervor.


Det var hans sidste ønske at se kirkegården. Det nåede han lige. Han så sine brødres gravsteder, så han kunne sige farvel.

Svigerinde Birgit Jepsen, Årre


Gennem mange år var Gunnar Damgaard Nielsen en nøjsom mand uden de store armbevægelser. Og det kom forleden hele Årre Sogn til gavn, da han donerede 600.000 kroner til henholdsvis Årre Kirke, Hybenbo Plejecenter, Byens Rum og Årre Kro. De fik hver 150.000 kroner. Og de 57.000 kroner blev brugt til en trehjulet elcykel til beboerne på Hybenbo Plejecenter.

Som han sagde onsdag i forbindelse med overrækkelsen af donationen:

- Jeg mangler kirken og regner med at komme til alters igen.

Annonce

Fik sagt farvel

Han nåede ikke at komme til alters igen, men cyklede lørdag sammen med en nevø op til Årre Kirke, som for en del af donationen har fået sat en ny låge i.

Kirkeværge og tidligere byråds- og regionsmedlem Thyge Nielsen (V) er som mange andre berørt af Gunnar Damgaard Nielsens pludselige bortgang. Han havde gerne undt Gunnar Damgaard Nielsen at komme til alters igen, som før covid-19 ramte os. Men han er glad for, at Gunnar Damgaard Nielsen nåede at se både den låge, han havde betalt, og så familiegravstedet. Der sættes nu en mindeplade op på lågen, som Gunnar Damgaard Nielsen skænkede.

Ifølge svigerinden, Birgit Jepsen fra Årre, lå det ham meget på sinde at besøge Årre Kirke en sidste gang.

- Det var hans sidste ønske at se kirkegården. Det nåede han lige. Han så sine brødres gravsteder, så han kunne sige farvel, fortæller Birgit Jepsen.

Han var ifølge hende meget afklaret:

- Det må gerne få en ende nu, havde han sagt.

Og sådan blev det. Begravelsen af Gunnar Damgaard Nielsen finder sted på fredag klokken 11.00 i Årre Kirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce