Annonce
Varde

Gavmilde Gunnar giver 600.000 kroner til sin by

Gunnar Nielsen fra Årre donerer 600.000 til Årre by. Blandet andet har Hybenbo Plejecenter, hvor han bor, brugt 57.000 kroner på en elcykel. Her ses han sammen med Jytte Jørgensen, der er formand for Hybenbos Venner.  Foto: Henrik Reintoft
Den 87-årige tidligere landmand Gunnar Nielsen på Hybenbo spreder glæde til både ung som gammel i Årre med en donation på 600.000 kroner. Modtog som tak blandt andet den nye Årre-plakat.
Annonce

Årre: Du som på jorden lever, tænk over hvad du denne giver. Uanset om det er stort eller småt, så gør det bedre, gør det godt. Man er ikke det, man har, men det man giver. Først da kan man sige, at man på jorden lever.

Hvis det er sandt, så lever den 87-årige Gunnar Nielsen fra Årre i bedste velgående. Den tidligere landmænd, der gennem hele livet har været ungkarl og i dag bor på Hybenbo Plejecenter, donerede onsdag 600.000 kroner til fire forskellige ting og projekter i sin hjemstavns by.

Men hvordan sparer man så mange penge op?

- Det er fordi, jeg har sparet. Jeg har ikke brugt så mange penge, som man gør i dag. Jeg vil ikke give staten pengene, siger Gunnar Nielsen, som altid har kunnet nøjes med 25 øre på lommen.

Gunnar Nielsen ses her på elcyklen sammen med Jytte Jørgensen. Bagerst fra venstre ses Nana Larsen, Vagn Christensen, Thyge Nielsen, Preben Sundvang, Kurt Nielsen og Poul Verner Christensen, der onsdag var mødt op på Hybenbo for at takke Gunnar Nielsen. Foto: Henrik Reintoft

Da han drev sin gård i Gunderup med 32 tønder land jord, så holdt han regningerne fra døren med sit hønsehold. Ellers er han, der passede på sin mor Johanne, til hun døde i 1992, en nøjsom mand uden de store armbevægelser.

Annonce

Kirken og Vorherre

Mange kender sikkert bedre Gunnar Nielsen som Gunnar Friis efter hans far Hans Friis Nielsen, der døde i 1943. Da var Gunnar Nielsen kun 10 år. Og han sås ofte tidligere på cykel. Men bentøjet er ikke, hvad det har været. Så derfor ville han faktisk have købt en bus til Hybenbos beboere.


Jeg har sparet. Jeg har ikke brugt så mange penge, som man gør i dag. Jeg vil ikke give staten pengene.

Velgører Gunnar Nielsen, Årre


Men efter samtale med Vagn Christensen fra Årre, der hjalp ham med at sælge huset i 2018, så var det nok lige i overkanten med en bus til Hybenbo. Så mange bor der trods alt ikke på plejecentret, og det koster faktisk også at have en bus. Derfor opstod idéen om at donere penge til fire forskellige ting. Kirken, Byens Rum, Hybenbo og Årre Kro.

Årre har nu også fået sin egen plakat, som Gunner Nielsen fik som tak. Til højre ses Vagn Christensen. Foto: Henrik Reintoft

Kirken og Vorherre har altid været en tro følgesvend for Gunnar Nielsen, som gennem hele livet har været Indre Missionsk. Han beder hver aften sit fadervor og har været fast kirkegænger. Men ikke mere.

- Jeg mangler kirken og regner med at komme til alters igen. Nu vil jeg cykle derhen, siger Gunnar Nielsen.

For Hybenbo har allerede brugt nogle af de 150.000 kroner. Der er købt en trehjulet elcykel til 57.000 kroner, som Gunnar Nielsen har indviet.

Annonce

Overvældene

Så nu kan igen få vind i håret og vil helt sikkert møde mange taknemmelige smil på vejen. Blandt andet fra Poul Verner Christensen, formand for Årre Borgerforening og Årre Invest, der står bag den folkeejede Årre Kro.

- Det er overvældende. Vi er begejstrede over, at Gunnar donerer penge til både byen og kroen, siger Poul Verner Christensen.

Gunnar Nielsen fra Årre donerer 600.000 til Årre by. Foto: Henrik Reintoft

Også kirken klapper med klokkerne over donationen på 150.000 kroner.

- Vi er meget taknemmelige, og vi gik straks i gang. Vi sagde til biskoppen, at vi ikke havde tid til at vente. Vi skal have skiftet en gammel trælåge, fortæller kirkeværge Thyge Nielsen.

Den udskiftes i indeværende uge. Hvad pengene ellers skal bruges til, er ikke besluttet? Som tak for den store donation fik Gunnar Nielsen både blomster og den nye Årre-plakat.

De modtager penge

Årre Kirke, Byens Rum under borgerforeningen og boldklubben, Hybenbo og Årre Kro modtager hver 150.000 kroner.

På Årre Kro skal pengene gå til et nyt lager og omklædningsrum. På Hybenbo er der oprettet en almennyttig forening til gavn for beboerne.

Årre Kirke bruger nogle af penge på nye låger og forskønnelse, mens pengene til Byens Rum betyder, at det visionære projekt til over to millioner kroner kan gøres helt færdig.

Gunnar Nielsen fra Årre donerer 600.000 til Årre by. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce