Annonce
Udland

GDPR-bøvl: Slut med skolefoto i Malmø

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
På grund af GDPR er det ifølge SVT blevet for besværligt for skoler i Malmø at indhente samtykke.

Det er slut med skolefoto i Malmø, da det ifølge kommunen er for besværligt at indhente samtykke fra skolebørnenes forældre. Et krav, som EU's persondataforordning GDPR har ført med sig.

Det skriver SVT ifølge TV2.

Fra næste år er skolefotografering derfor ikke længere en del af skolelivet for børnene i Malmøs omkring 70 skoler.

- Det er virkelig ulykkeligt, specielt fordi vi ved, at skolerne og eleverne gerne vil beholde det, siger fotograf og medlem af det svenske forbund for skolefotografer Magnus Bagge til SVT.

Ifølge Mats Johnsson, chef hos grundskoleforvaltningen i Malmø, er det at indhente samtykke dog ikke noget, skolerne bør beskæftige sig med.

I Danmark er det ifølge TV2 ikke skolernes, men fotografernes ansvar at sørge for, at forældrene har givet samtykke. Fotograferne herhjemme var forberedt på de ændringer, EU's persondataforordning førte med sig.

- Det har taget noget tid at implementere det, men vi har heldigvis ingen problemer med at overholde alle retningslinjerne, som de har i Sverige, og vi beder i dag altid om samtykke fra forældre, siger direktør for Dansk Skolefoto Jesper Klausen til TV2.

Skolerne i Malmø kommer ifølge SVT til at gennemføre de skolefotograferinger, som allerede er planlagt. Af kommunen har de dog fået besked på ikke at lave nye aftaler om skolefotografier.

Flere andre kommuner i Skåne har på grund af GDPR diskuteret, hvorvidt det stadig er muligt at tage billeder af skolernes klasser. En af de kommuner, der ligesom Malmø nu stopper med traditionen, er Bjuv.

- Vi kommer ikke til at have skolefotograferinger i år. Det har meget med GDPR at gøre, siger kommunen til SVT.

Flere sydsvenske kommuner har ladet det være op til den enkelte skoleleder.

/ritzau/

Annonce
SVT: Kommunen stoppar skolfotografering för Malmös elever
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];