Annonce
forside

Gebyr for byggesager

Ved det seneste byrådsmøde kom det frem, at Dansk Folkeparti vil afskaffe gebyrerne for byggesager - sådan indledte Sarah Nørris fra Enhedslisten sit læserbrev her i JV den 15/12.

Jeg ved ikke, om Sarah Nørris trænger til høreapparater, eller om hun blot hører det, som hun vælger at høre. Hvad repræsentanter for Enhedslisten hører eller vælger at høre interesser mig heller ikke, men når det udlægges som information til andre, som kunne forledes til at tro, at det er sandhed, må jeg reagere. Da denne avis er i besiddelse af en kopi af mit talepapir til dagsordenpunktet på det seneste byrådsmøde, må man også herfra kunne bekræfte, at Sarah Nørris refererer ukorrekt.

Det, som jeg beskæftigede mig med, var elastiske gebyrer for visse typer af byggesagsbehandlinger, og jeg annoncerede, at det ville vi vende tilbage til ved budgetlægningen i 2019. I Dansk Folkeparti synes vi, det er uanstændigt, at prisen for en byggesagsbehandling varierer, fordi den bygger på medgået tid, og dermed blandt andet varierer på baggrund af dygtighed og rutine hos den enkelte sagsbehandler. At viljen til at forstå den problematik ikke er til stede hos Enhedslisten, forbavser mig ikke det fjerneste, og så skal jeg for god ordensskyld også slå fast, at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for en genindførsel af dækningsafgiften, som Sarah Nørris også i sit læserbrev argumenterede for, og dermed er det ønske vist også lagt død i denne byrådsperiode.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce