Annonce
Haderslev

Gebyr-protest fra Haderslev flyver fra minister til minister

Nils Sjøberg (R) til venstre bliver sendt fra minister til minister med sit spørgsmål om erhvervsgebyret på genbrugspladsen, som rammer de humanitære organisationer. Arkivfoto: Jacob Schultz

HADERSLEV: Spørgsmålet om det upopulære erhvervsgebyr på genbrugspladserne bliver ved at cirkulere mellem forskellige ministre. Det radikale folketingsmedlem Nils Sjøberg har taget spørgsmålet op ved at stille et paragraf 20-spørgsmål, men fra flere ministerier lyder det:

- Det er ikke vores bord.

Annonce

Dan Jørgen på banen

Først henvendte han sig Ældre- og Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet. Ældreministeriet henviste til Miljø- og Fødevarerministeriet. Herefter meddelte er Erhvervsministeriet, at det heller ikke var erhvervsminister Simon Kolllerups bord.

Nu er der ifølge et svar, Nils Sjøberg har modtaget, enighed om, at sagen hører hjemme hos et helt fjerde ministerium, nemlig Klima- Energi- og Forsyningsministeriet. Det betyder, at nu vil også Dan Jørgensen blive spurgt om sin holdning til gebyret.

De radikale har taget sagen via sit byrådsmedlem Børge Koch og Vennekredsen i Vojens, der er utilfreds med gebyret, som skal betales hver gang, de humanitære foreninger har afleveret gods på genbrugspladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce