Annonce
Esbjerg

Video-reportage fra genåbnet fiskerimuseum i stormvejr: Udsigt til fire millioner kroner i underskud

Video: Lars Stokbro

Udsigt til fire millioner kroner i underskud ved årets udgang. Håbet er, at esbjergenserne og turister vil besøge den første genåbnede museumsgigant i Esbjerg-området.
Annonce

Esbjerg: Så er sælerne og fiskene klar til at tage mod sommerens gæster. Fiskeri- og Søfartsmuseet åbner tirsdag efter en generalprøve for et halvt hundrede mennesker mandag.

Susanne og Danny Andersen fra Esbjerg var blandt gæsterne, og de var helt trygge ved generalprøven.

- Der er håndsprit og skilte rundt omkring, ligesom vi ser det nede i byen. Vi kender det jo så godt efterhånden, siger parret.

Ægteparret er ved at være vant til coronareglerne.

- Men det er fint nok, at man lige bliver mindet om det her, siger parret, som har købt årskort og havde en fin oplevelse til generalprøven.

- Vi og de andre gæster overholdt reglerne fint, mente parret.

FISKERIMUSEUM PÅ VEJ UD AF STORMEN

  • Fiskeri- og Søfartsmuseet har klaret Corona-stormvejret.
  • Tirsdag den 26. maj åbner museet igen - men det er til en usikker fremtiden efter to måneders nedlukning.
  • Museet kan ikke kan spare sig ud af krisen. Museet skal have indtægter fra entrebilletter, souvenirs og cafebesøg samt fra sponsorater og donationer.
  • Museet har satset hårdt på tryghed ved genåbningen. Der kunne lovligt være 3600 gæster på samme tid. Men der lukkes kun 400 gæster ind på samme tid i tørvejr/opholdsvejr og bare 200 i regnvejr/uvejr.
  • Museet er åbent alle ugens syv dage fra 10-17.
Annonce

Vellykket test før genåbning

- I dag er en test, og tirsdag åbner vi. Vi har masser af plads ude og inde, så Fiskeri- og Søfartsmuseet er et meget trygt sted at besøge, siger direktør David Dupont-Mouritzen.

Der var masser af personale på museet ved generalprøven, og var man heldig at være nær sælariet ved fodringen, kunne man opleve, at sælerne fik spandevis af fisk på tre "fodrings-stationer" af museumsformidlerne og akvariefolkene.

På den måde blev publikum spredt omkring sælbassinet - det var godt for udsynet til sælerne og deres tricks, ligesom det selvfølgelig var en fin fidus til at udgå coronasmitte, fordi gæsterne ikke stod så tæt.

På samme måde var der masser af plads i udstillingerne, ved akvarierne, på legepladsen og frilandsområdet.

I løbet af de første to timer af generalprøven var der godt 45 gæster med årskort inde. Og meget tyder på en langsom genåbning af Fiskeri- og Søfartsmuseet med noget færre besøgende - både fordi der ikke er så mange turister på vestkysten, og fordi de færreste esbjergensere endnu er klar over, at fiskerimuseet nu er åbent og klar til at tage mod gæster igen.

- Vi kan levere en masse oplevelser, viden og læring på nærmest normal vis. Og det vil jeg håbe, at man vil komme ud og se ved selvsyn, siger museumsdirektør David Dupont-Mouritzen

Annonce

Superdejligt med publikum

De sidste fire uger har museet forberedt sig med skiltning, vejledning og andet, så man er klar til genåbningen.

- Jeg har godkendt en faktura på 53.000 kroner på håndsprit, fortæller direktøren om en af udgiftsposterne.

Museet har arbejdet efter at kunne åbne hurtigt, og man har de sidste uger kunnet fornemme, at åbningen var undervejs.

- Men havde vi fået lov at åbne en dag tidligere, havde vi fået de mange gæster i Kr. Himmelfartsferien med.

Museets prognoser viser, at man kommer til at mangle fire millioner kroner i banken ved årets udgang. Der ventes kun at komme halvt så mange gæster som normalt fra genåbningen frem til årets udgang. Og dermed bliver entreindtægterne halveret.

- Jet håber, jeg tager fejl. Og vi er sultne efter at gøre det bedre end den halve omsætning, siger David Dupont-Mouritzen.

Lasse Visser Ottosen, museumsformidler, og kollegerne var i hopla under sælfodringen.

- Det er fantastisk at komme igang igen. Det var superdejligt at have publikum. Vi håber, der kommer en masse gæster, vi har virkelig savnet dem, fortalte han efter fodringen, som foregår uden annoncering til gæsterne for at undgå, at der samles for mange gæster på et sted.

Anita Tørnæs arbejder normalt i cafeen, men lige nu bruger hun en del arbejdstid på at spritte af overalt på museet efter at have været sendt hjem i to måneder.

- Det er dejligt at komme på arbejde igen i dag.

Det store udendørs legeplads er normalt et stort trækplaster for børnefamilierne, og også der er der masser af plads og få børn. Foto: Lars Stokbro
Der var god plads ved sæleriet ved generalprøven mandag, så der blev taget gode fotos og vidoer på mobiltelefonerne. Og de blev tjekket effter fodringen. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce