Annonce
Vejen

Genåbning: Gensyn med kliken uden krammere

Tirsdag kunne halvdelen af gymnasie- og HF-eleverne vende tilbage til klasserne på Vejen Gymnasium og HF.  Fra venstre er det Magnus Hans Brix, Karoline Thams og rektor Lars Amdisen Bossen. Foto: Jacob Schultz
Halvdelen af eleverne var mødt op på Vejen Gymnasium og HF, da den fysiske undervisning blev genoptaget tirsdag. De drømmer stadig om at danse lancier i dette skoleår.

Vejen: Flaget var hejst virtuelt indendøre, mens det haglede udenfor.

Eleverne er tilbage på Vejen Gymnasium og HF. Det vil sige, halvdelen af de godt 500 elever er tilbage en uge ad gangen. Dertil kommer et samlet personale på 60 personer.

- Det er dejligt at være tilbage, og som en af mine lærere sagde. Det er bare noget andet, når man kan se hinanden i øjnene og mærke hinanden i rummet, siger Magnus Hans Brix fra 2 R HF.


Det er dejligt at være tilbage, og som en af mine lærere sagde. Det er bare noget andet, når man kan se hinanden i øjnene og mærke hinanden i rummet,

Magnus Hans Brix, 2. R HF


Annonce

Alle kom ind

Siden 16. december har alle elever været hjemsendte og modtaget undervisning virtuelt via teams. Så dagen før dagen var også store testdag.

- Jeg stod i kø i 45 minutter men hørte så lidt podcast imens, siger Magnus Hans Brix.

- Jeg tog min i Billund Lufthavn, og der var ingen ventetid, siger elevrådsformand Karoline Thams fra 3B.

Alle kom ind på Vejen Gymnasium og HF, hvor fraværsprocenten også er faldet under hjemsendelsen.

- Før blev man hjemme, hvis man havde snue. Nu var man hjemme i forvejen og kunne godt følge med, siger rektor Lars Amdisen Bossen.

Annonce

Flere ringbind

En negativ corona-test er adgangskravet på Vejen Gymnasium og HF udover de andre retningslinjer med afstand, klasse-bobler, ingen selvbetjening i kantinen og så videre og så videre.

- Vi taler om flere ringbind, når det gælder retninglinjerne fra hele corona-perioden. Når eleverne skal teste sig selv fra næste uge med en supervisor, bliver det heller ikke noget problem. Bring it on, siger vi bare. Vi er vant til det.

- Den første uge under den første nedlukning var hård, men jeg er imponeret over, hvordan lærere, ansatte og elever har håndteret ændringerne i perioden. Jeg tænker lidt på en scenen fra Blinkende Lygter med replikken "Skal vi til Barcelona?"

- Skal vi bære mundbind? Skal vi selvteste? Folk gør det bare og indordner sig hurtigt under kriser. Nogle gange har vi taget beslutninger på uoplyst grund, improviseret og fundet ud af det alligevel, fortæller rektor Lars Amdisen Bossen.


Når eleverne skal teste sig selv fra næste uge med en supervisor, bliver det heller ikke noget problem. Bring it on, siger vi bare.

Lars Amdisen Bossen, rektor


- Vi er jo alle i samme båd, tilføjer Karoline Thams.

Lars Amdisen Bossen har haft adgang til en hotline og fået informationer umiddelbart efter regeringens pressemøder. Og han har sendt hurtig besked ud til elever og personale om konsekvenserne.

- Jeg er imponeret over, hvor hurtigt vi som elever er blevet informeret her på stedet. Flere gange har jeg jo fået svar på mine spørgsmål, inden jeg overhovedet havde tænkt på dem, siger Magnus Hans Brix.

Nogle ting som idræt og fysikforsøg er pænt svære at udføre ved hjemmeundervisning.

- Og så er der bare nogle ting, der går lidt langsommere, siger Lars Amdisen Bossen.

Annonce

Lærer en del om sig selv

Oplevelserne under corona har været forskellige.

- Tiden hjemme har været op og ned. Mest ned til sidst, siger Karoline Thams.

For hende var den første tid mere afslappet med mere tid til sig selv og hjemmeopgaver.

- Men til sidst blev det lidt tungt og trægt, siger Karoline Thams, der ikke har set de fleste af klassekammeraterne fysisk under nedlukningen.

Hun mødte klassen uden krammere. Corona-regler er corona-regler.

Hun har lært en del om sig selv i perioden.

- Jeg har altid set mig selv som en social person, og jeg har også gået på efterskole. Men jeg har fundet ud af, at jeg også har det godt i mit eget selskab og med det selv at kunne disponere min tid, siger Karoline Thams.


Jeg har altid set mig selv som en social person, og jeg har også gået på efterskole. Men jeg har fundet ud af, at jeg også har det godt i mit eget selskab og med det selv at kunne disponere min tid

Karoline Thams, 3.B elevrådsformand


- For mig har det lige været omvendt. Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget det sociale betyder for mig og det at gøre ting sammen, siger Magnus Hans Brix.

Karoline Thams har også været disciplineret i forhold til bobler i det sociale liv.

- Jeg har måske mødt fire- fem-seks-syv veninder udendørs i hele perioden, siger Karoline Thams.

Annonce

Færre eksaminer

Antallet af eksaminer bliver færre i år for afgangseleverne.

- Heldigvis nåede vi to inden jul. Vi får to-tre færre til sommer, og så bliver årskarakterne i stedet ført over. Det er et fint kompromis, siger Magnus Hans Brix.

Både Karoline Thams og Magnus Hans Brix ønsker at tage et sabbatår efter endt eksamen.

- Det er meget almindeligt, siger Karoline Thams.

- Jeg flytter til København. Jeg har allerede fundet et sted at bo, siger Magnus Hans Brix.

Han har stadig til gode at danse lancier i sin studietid. Det hører til stedets stolte traditioner. Sidst der blev danset lancier på Vejen Gymnasium og HF var i 2019 før covid-19.

- Vi måtte aflyse igen i foråret, men vi håber stadig, det kan lykkes inden sommerfieren, siger Lars Amdisen Bossen.

Sådan genåbner de

Alle elever kommer tilbage på Vejen Gymnasium og HF - dog kun 50 procent ad gangen. Det vil det sige 1.HF, 2.HF og 3.G i lige uger samt 1.G og 2.G i ulige uger.

Alle elever skulle den 6. april møde ind med en negativ coronatest, der højst var 72 timer gammel fra testtidspunktet.

I løbet af uge 14 begynder Vejen Gymnasium og HF at implementere et system med selvtest, hvor eleverne skal pode sig selv i næsen. Dette foregår med hjælp fra en supervisor.

Elever, der er hjemme, modtager virtuel undervisning, så lærerne kommer til at skifte mellem undervisning fysisk på skolen og virtuel undervisning af elever, der er hjemme.

- Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget det sociale betyder for mig og det at gøre ting sammen, siger Magnus Hans Brix. Foto: Jacob Schultz
- Vi er jo alle i samme båd, siger elevrådsformand Karoline Thams, der har lært en del om sig selv under corona-nedlukningen. Foto: Jacob Schultz
Rektor Lars Amdisen Bossen fra vejen Gymnasium og HF har flere ringbind om corona-håndtering. Han glæder sig over at se sine elever igen. Han glæder sig også over frisørernes genåbning og en tid 23. april. Foto: Jacob Schultz
Velkommen tilbage. Der var gensyn med kliken under kontrollerede former, da Vejen Gymnasium og HF åbnede dørene igen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

KIF Kolding For abonnenter

Se analysevideo: Kaloriefyldt KIF Kolding-sejr over skuffende SønderjyskE

Annonce