Debat: Som formand i TrygFondens regionale råd er jeg utrolig stolt af, at vi i 2021 tog imod stafetten fra repræsentantskabet i TryghedsGruppen og satte mere fokus på medlemsdemokrati i vores region.
Det bevirkede bl.a. at medlemmerne i Region Syddanmark stemte om, hvad det regionale råd skulle fokusere på i deres donationer i 2021. Valget faldt på ”Børn og Unges trivsel”. Det var rørende at se, hvor mange der sendte rigtig gode ansøgninger ind – og der var slet ikke nok penge i vores regionale pulje, så vi fik bevilliget fem mio. ekstra af bestyrelsen, da der virkelig var mange gode imellem – som vi nødigt ville skuffe.
Her i efteråret blev der doneret over to mio. til tryghed i Syd- og Sønderjylland. Bl.a. til et projekt til LMS om ”Et liv efter spiseforstyrrelser”, Bedre psykiatri i Vejle – projekt ”Mælkebøttebørnene growing up” og Psoriasisforeningen med projekt ”Børn, psoriasis og livskvalitet”. Men der var også donationer til ”kørestolsringridning for gangbesværede” i Gråsten, ferielejre for udsatte børn og unge til sommeren 2022 og et førstehjælpsskab til Seniorcentret i Tønder.
Der blev også givet til sikkerhed – bl.a. brandforebyggelse på Julemærkehjemmet Fjordmark og Haderslev Krisecenter. Ravsted Børneunivers fik et klassesæt af cykelhjelme.
Den 24. januar til 11. februar er der valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Syddanmark.
Medlemmerne vil den 24. januar få besked om, hvordan de kan stemme elektronisk, hvis de er medlem. Vi har fortsat brug for en aktiv stemme – eller flere fra Tønder kommune – så jeg håber, at I vil genbruge mig med jeres stemme.
Fra læserbrevetVi har fortsat brug for en aktiv stemme – eller flere fra Tønder kommune – så jeg håber, at I vil genbruge mig med jeres stemme.