Annonce
Danmark

Genbrug: Otto fra Assens vil ikke vaske syltetøjsglas, før de smides væk

Det giver ikke mening at bruge ressourcer (vand) på at vaske eller skylle de bruge Nutellaglas, når de alligevel bliver vasket i den videre håndtering, mener Otto Hansen. Han nægter at følge reglerne i Assens Kommune. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Det er sket flere gange, at Otto Hansen ikke har fået tømt sin grønne affaldsspand, fordi han ikke vil bruge ressourcer på at skylle syltetøjsglas, der bliver vasket igen senere i håndteringen. Og den praksis vil han ikke ændre på.

Skallebølle: - Når jeg kom på besøg hos mine bedsteforældre i Gelsted, var der et gammeldags lokum og avispapir til at tørre numsen i. Det brune toiletpapir kom kun frem om søndagen, og når der var gæster.

Otto Hansen sidder i sit hjem på Bygmarken i Skallebølle, og den lille historie om toiletbesøgene i barndommen er for at illustrere, at genbrugstanken ikke er ny for ham.

Han tænker meget over, hvad der er godt for miljøet. Han sorterer alt, hvad der kan sorteres fra til genanvendelse, og det, der ikke kan komme i den grønne spand på hjemadressen, kører han til genbrugspladsen i Vissenbjerg, hvor han altid spørger, hvis han er i tvivl om noget.

Det er ikke meget dagrenovationen fylder hjemme hos ham og Bente Kleiner.

Annonce
Hvis de to-tre gange i træk ikke tømmer vores spand, så kan de komme at hente den, så vil jeg ikke have den stående længere.

Otto Hansen, Skallebølle

Der skal være en mening

Men der skal være en mening med det hele, og Otto Hansen kan nævne mange ting i samfundet, hvor han synes, der handles mod almindelig fornuft og omtanke for miljø og klima.

Hvorfor er der for eksempel så få, der genanvender paller? Og hvordan er det lige med CO2-forbruget ved produktion af el-biler?

Otto Hansen og Bente Kleiner oplever med mellemrum, at deres grønne spand ikke bliver tømt. Når renovationsbilen er kørt, hænger der en seddel, der forklarer om forseelsen, der var årsag til, at spanden blev sprunget over.

Årsagen er den samme hver gang: Der er et syltetøjs-, honning- eller Nutellaglas, der ikke er rent nok.

Og det vil Otto Hansen ikke tage ved lære af. Her går hans grænse.

- Det første de gør, når de kommer her (renovationsfolkene, red.), er at hive kameraet frem. Så har de jo fået at vide, at de skal holde øje med Bygmarken 12. Men de kan ikke omvende mig. Så kommer det til dagrenovation. Hvis de to-tre gange i træk ikke tømmer vores spand, så kan de komme at hente den, så vil jeg ikke have den stående længere, siger Otto Hansen, der håber at kunne skabe lidt debat, og at flere vil følge hans eksempel.

- Jeg har haft fat i chaufføren og spurgt, hvorfor spanden ikke blev tømt. Så rodede han lidt rundt i den og fandt et syltetøjsglas og en ting mere, der ikke var ren nok. Efter lidt snak endte det alligevel med, at han tømte spanden, fortæller Otto Hansen

Otto Hansen har også haft møde med Assens Forsyning i november uden at kunne overbevise den. Siden er spanden ikke blevet tømt tre gange.

- Jeg har lagt mærke til, at hos mange er det den sorte spand, der er så fyldt, at den står og gaber. Jeg vil gerne have, at vores system indser, at hvis vi skal have mennesker til at sortere, skal det være på lempelige krav og uden gener for dem, der skal gøre det, siger Otto Hansen.

Han fortæller, at han i forbindelse med Fjordens Dag for et par år siden var på besøg hos Marius Pedersen, som er en af de store, når det gælder indsamling og behandling af affald. Her lærte han, at der var ingen grund til, at syltetøjsglas og lignende blev vasket, før det blev smidt ud, for det blev alligevel rengjort ved højere temperaturer, end man kan gøre det i sit køkken, før det blev genanvendt.

Hos Assens Kommunes aftager af emballageaffald, Dansk Affald i Vojens, fastholder man imidlertid, at glassene skal skylles, ellers ryger de til forbrænding, lyder det korte svar.

Vand koster

- Når de siger, det er nok at skylle glasset, er det så så slemt at bruge et par deciliter vand på det?

- Vandet koster også penge, og spildevandet er dyrt at komme af med. Så siger de, at vi må have plads i opvaskemaskinen, men hvis vi - lidt overdrevet - skal vaske op to gange om ugen i stedet for en gang, så er det både vand- og strømforbrug, der stiger, siger Otto Hansen.

Husstandens genbrugsspand blev tømt dagen før, avisen var på besøg, men Otto Hansen har gemt et Nutellaglas, for at vise, hvor skrabet det er, når det bliver smidt ud, og der sidder ikke mange rester af nødde-chokolade smørelsen tilbage.

- Vi tømmer altid glassene sådan. Det er ikke bare, fordi du kommer på besøg, siger han.

- Hvis systemet ikke kan finde ud af, at det kan afleveres sådan, er det systemet, der er noget galt med, slår Otto Hansen fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce