Annonce
Kolding

Genbrugsbutikker har haft rekordgod sommer

Ulla Rytter og de andre frivillige hos Red Barnet Genbrug i Kolding har haft nok at se til efter genåbningen for 3,5 måned siden. Arkivfoto: Louise Lauritsen
Flere af koldings genbrugsbutikker melder om overraskende stor omsætning efter genåbningen, som også har strakt sig ind i sommermånederne.
Annonce

Kolding: Der har været tryk på hos Koldings genbrugsbutikker de seneste måneder. Flere butikker melder om en ekstraordinært travl sommer, og især i den første tid efter genåbningen i maj var butikkerne velbesøgte.

- De tre første uger i maj omsatte vi for 10.000 mere end sidste år samme tid, fortæller Ulla Rytter fra Red Barnet Genbrug, der specialiserer sig i genbrug til børn.

De positive takter er fortsat i juni og juli, hvor butikken kunne slå henholdsvis 4000 og 5000 kroner mere ind på kasseapparatet end året før - det til trods for at butikken har haft flere lukkedage end normalt for at få vagtplanen til at gå op.

Også hos Røde Kors Butik på Kløvervej har man været overvældet over opbakningen efter genåbningen.

- I starten havde vi kun åbent om eftermiddagen, men selv da havde vi lige så stor indtjening som normalt på en hel dag. Og det er fortsat hele juli med, at vi har betydeligt mere handel end før, siger butiksleder Mona Astrup fra Røde Kors Butik.

Annonce

Tænker sig mere om

Hos Female på Søndertorv er oplevelsen den samme som hos kollegerne. Faktisk var der i forbindelse med genåbningen kø for at komme ind i butikken og kigge på brugt dametøj, og interessen er fortsat stor, fortæller Ena Christensen, der er ansvarlig for butikken.

- Det skyldes selvfølgelig, at folk har været mere hjemme i år, og så tror jeg måske også, at folk er begyndt at tænke sig mere om i forhold til bæredygtighed, når de køber tøj.


Det skyldes selvfølgelig, at folk har været mere hjemme i år, og så tror jeg måske også, at folk er begyndt at tænke sig mere om i forhold til bæredygtighed.

Ena Christensen, Female
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce