Annonce
Esbjerg

Genbrugsmarked blev løbet over ende i Lustrup

Genbrugs- og upcyclingmarked i Lustrup. Foto: Kåre Welinder
Et pop-op marked i Lustrup har tilsyneladende fundet det rette koncept, for over weekenden har der været kø for at komme ind til tre kvinders velkomponerede kombination af genbrug, upcycling, vintage og kunsthåndværk.
Annonce

Lustrup: Karina Morgenstern kunne ikke rigtigt sove fredag aften.

Dagen efter skulle hun sammen med Janni Weis Fenn og Corrie Wassenaar afholde første udgave af deres fælles pop-up genbrugsmarked, og tankerne drønede rundt i hovedet på hende. Hvad nu, hvis der ikke kom nogen gæster? Hvad nu, hvis deres enorme forarbejde med at finde de rette udstillere og de perfekte varer havde været forgæves?

Lørdag viste det sig dog hurtigt, at hun skulle tage grueligt fejl. Allerede før åbningen kl. 10 var der kø for at komme ind, og i løbet af lørdag besøgte omkring 300 gæster markedet, hvoraf mange måtte vente i længere tid på grund af coronarestriktioner i antallet af besøgende.


Vi har givet maksimal gas med at promovere markedet på facebook og instagram.

Janni Weiss Fenn


- Det er bare gået over al forventning, siger Karina Morgenstern, mens hun står blandt drømmesenge og dukkehuse, keramik, blomster, træmøbler, broderede hjorte og klassiske motiver af grædende børn og fiskeren.

- Det er mest salg, vi har haft, og ikke så meget råd og vejledning om upcycling. Jeg tror, folk har følt, de kunne finde noget godt her, og vi får at vide fra de besøgende, at det er gode ting vi har med, siger hun.

Annonce

Et skud stjernedrys

De tre kvinder har haft strikse regler for, at der blandt andet ikke måtte være plast, brugskunst eller nye ting for at kunne skabe den rette genbrugsvibe. Det har tilsyneladende virket, for gæsterne kom langvejs fra, ligesom markedet lørdag også fik et skud stjernedrys, da sangerinden Pernille Rosendahl og politikerkæresten Kristian Jensen dukkede op.

Velgørenhed og julemarked

Markedet på Lustrup Farmhouse har også modtaget donationer fra private, der er blevet solgt til små priser, hvorefter pengene er gået til et godt formål hos Danske Hospitalsklovne.

De tre kvinder bag markedet er alle enige om at gentage succesen. Både som julemarked og genbrugs- og upcyclingmarked. Dog vil de ikke sætte datoer på, hvornår det vil finde sted.

- Alle 11 udstillere er særligt udvalgte. Vi har sorteret mange henvendelser fra for at skabe en rød tråd, og så har vi givet maksimal gas med at promovere markedet på facebook og instagram. Den kombination tror vi har været medvirkende til succesen, siger Janni Weis Fenn, der trods masser af gæster søndag havde en noget roligere dag.

Sammen med et stort telt i gårdspladsen skabte den gamle buehal på Lustrup Farmhouse en rustik ramme om det succesfulde genbrugsmarked. Foto: Kåre Welinder
Der var masser af interessante ting at boltre sig imellem på genbrugs- og upcyclingmarked i Lustrup. Foto: Kåre Welinder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Danmark For abonnenter

3000 kør-selv-ferier i fare: Sønderjysk rejsebureau kalder mulig tysk nedlukning en katastrofe

Annonce