Annonce
Tarm

Genbrugspladsen lukker: Om en uge kan du kun komme af med haveaffaldet i Skjern

Anna Katrine Krogsgaard kommer på genbrugspladsen et par gange hver måned. Hun glæder sig over, at der stadig er mulighed for at komme af med haveaffald. Foto: Christian Baadsgaard
Sidste åbningsdag for Skjern Genbrugsplads, som man kender den, bliver tirsdag den 30. juni. Herefter bliver det kun muligt at komme af med haveaffald, glas, dåser og papir i Skjern.
Annonce

Rettelse: Det fremgik tidligere, at genbrugspladsen i Tarm ville blive døgnåben fra den 1. juli. Det er en fejl. Det er pladsen i Skjern, der vil være døgnåben. Dagbladet beklager fejlen.

Skjern/Tarm: Snart vil det kun være muligt at komme af med haveaffaldet på genbrugspladsen i Skjern, der dermed kommer til at blive en permanent grenplads.

Fra den 1. juli skal borgerne i området i stedet til genbrugspladsen i Tarm for at komme af med småt brændbart, slidte reoler og gamle køleskabe.

Det sker, efter kommunens teknik- og miljøudvalg i november besluttede, at det ville være bedre at benytte den noget nyere genbrugsplads i Tarm fremfor at skule bruge omkring ni millioner kroner på at renovere og sikre pladsen i Skjern.

Der er dog en opgave, som genbrugspladsen i Tarm sagtens kan løfte, mener John G. Christensen (S), der er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

- Tarm Genbrugsplads er nymoderniseret og indrettet med sikkerhed og tilgængelighed for øje. Samtidig er der nok kapacitet på pladsen i Tarm til at modtage mængderne fra Skjern Genbrugsplads, så det virkede ikke klogt at investere i at renovere i Skjern, siger han i en pressemeddelelse.

Pladsen i Skjern bliver fra den 1. juli døgnåben.

Annonce

Bliver en mangel

På genbrugspladsen i Skjern var stemningen tirsdag eftermiddag noget lunken ved udsigten til en gevaldig nedgradering.

Flere håndværkere kommer nemlig forbi hver eneste dag for at læsse bygningsaffald af. Det er nemt at smutte til pladsen, hvis man er i gang med et projekt i byen.

- Det er træls for os håndværkere, at vi nu skal over til Tarm med affald. Der går nemt en halv times arbejdstid, lyder det fra Lasse Mortensen, murersvend hos murermester Preben J. Høg.

En mulig løsning er at leje en container ude på byggepladsen. Lasse Mortensen kender godt pladsen i Tarm, og roser den for den praktiske indretning, men omvendt kan han godt frygte, om kapaciteten kan være stor nok.

Murersvend Lasse Mortensen vurderer, at det kommer til at koste meget arbejdstid for håndværkerne at køre til Tarm med bygningsaffald. Foto: Christian Baadsgaard

Til gengæld er der stadig mulighed for at komme af med sit haveaffald. Det glæder Anna Kirstine Krogsgaard, der har kolonihave og kommer på pladsen et par gange hver måned og roser det for at være en velfungerende plads. Om hun kører den ene eller den anden vej, spiller ikke den store rolle, men omvendt så ville hun gerne beholde pladsen i sin nuværende udgave.

- Vi må indrette os efter det, men man kan bare spørge: Hvad er grunden til det, konstaterer Anna Kirstine Krogsgaard, der ikke forstår politikernes beslutning.

Annonce

De skal nok blive glade

Der er allerede flere borgere, der er begyndt at tage turen fra Skjern til andre genbrugsplader rundt om i kommunen, fortæller Dan Thomsen, der er leder af Affald og Genbrug ved kommunen.

- Jeg kan se og høre fra pladsen i Tarm, at Skjern-borgere er begyndt at bruge pladsen der, og vi kan allerede se og høre, at folk også er begyndt at køre til Lem og Videbæk. Folk finder andre muligheder. Jeg regner med og tror på, at borgerne bliver glade for den nye plads, når de vænner sig til de nye rammer, siger han.

Selvom beslutningen om at nedgradere genbrugspladsen i Skjern fra den 1. juli for længst er taget, er der formentlig mange, der har glemt datoen. Derfor kommer der torsdag bannere op på genbrugspladsen for at minde brugerne om, at de fra den kommende onsdag skal finde et andet sted til deres øvrige affald.

Her vil der også blive opsat containere til glas, dåser og papir på den snart tidligere genbrugsplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mand på el-skateboard ramt af bil

Aabenraa

Nye børneaktiviteter i Aabenraa

Danmark

Vi er i kamp mod uret!

Annonce