Annonce
Billund

Genbrugspladser fik 2000 tons mere affald i 2020: - Folk rydder op og bygger om

Peter Skov er driftsleder på genbrugspladsen i Grindsted, hvor der er godt gang affaldssorteringen. I 2020 modtog genbrugspladserne i Billund Kommune 2000 tons affald mere end året før. Foto: Jacob Schultz
Genbrugspladserne i Billund Kommune håndterede i 2020 22.000 tons affald mod 20.000 året før. En del af forklaringen er måske coronanedlukning: Vi har tid til at rydde op.
Annonce

Grindsted: Coronanedlukningen giver godt gang i biksen på Grindsted Genbrugscenter. Nye tal viser, at der i 2020 blev håndteret 2.000 tons affald mere end i 2019 i hele Billund Kommune. I 2019 var affaldsmængden 20.000 tons og i 2020 22.000 tons. Det er en stigning på ti procent.

Tillidsmand Kristian Sloth oplever dagligt og især i weekenderne, at der er tryk på.

- Vi plejer at have en ret stille periode fra januar til marts. Sådan er det ikke i år. Folk tømmer lofter, skure og carporte og har gang i alle mulige ombygningsprojekter. Vi har meget travlt, siger han.

Annonce

Flere grunde

Ifølge driftsleder Peter Skov kan den øgede affaldsmængde dog have forskellige årsager.

- Vi er blevet lidt flere indbyggere, og i de 22.000 tons er der også indregnet 6000 tons haveaffald og 4000 tons dagrenovation, siger han.

Peter Skov medgiver dog, at man godt kan mærke på pladsen, at mange folk er hjemme:

Annonce

Folk bygger om

- Vi kan se, at der er mange, som har gang i renoveringsprojekter. Der kommer store læs med gamle lofter, gulve og køkkener. Jeg kan også se nogle peaks i tallene, for eksempel i april efter nedlukningen i marts. Dengang havde vi frygteligt travlt, siger han.

Genbrugspladsen har ikke besøgstællere på, så mængden af affald er det eneste tal, man har at måle på - udover den oplevelse medarbejderne har på pladsen:

- Vi har i hvert fald ikke corona-nedgang. Folk holder sig ikke væk, fordi de tænker, at man kan blive smittet her, fastslår Peter Skov.

Annonce

Byttehjørnet kommer igen

I øjeblikket har genbrugspladsen ikke noget byttehjørne, hvor borgerne kan stille ting, de tror, andre kan have glæde af. Genbrugsbutikkerne har tidligere hentet varer her og solgt dem videre i butikkerne, men de er som anden detailhandel coronalukket og har i forvejen fyldte lagre. Derfor er det i øjeblikket kun tøjcontainerne, der bliver tømt og sendt til genbrug.


Vi kan se, at der er mange, som har gang i renoveringsprojekter. Der kommer store læs med gamle lofter, gulve og køkkener.

Peter Skov, driftsleder


Byttehjørnet skal dog åbne igen på et tidspunkt efter corona.

- Det er et lovkrav, at der skal være noget, der hedder borger til borger. Så vi skal have lavet et eller andet igen - efter corona.  Så længe, der er corona i omløb, er det jo en potential smittekilde, at nogen stiller noget, og at andre rører ved det bagefter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Annonce