Annonce
Billund

Genbrugspladser skal ombygges for 25 millioner

Genbrugsstationerne i Grindsted og Billund står foran en større overhaling. Arkivfoto: Joan Karlsen

Både i Grindsted og i Billund vil genbrugsstationerne få en overhaling af de større. De to genbrugsstationer samt omlastestationen i Grindsted skal ombygges for i alt 25 millioner kroner.

Grindsted/Billund: De to genbrugspladser i kommunens to største byer står foran en overhaling af de større. I alt skal genbrugspladserne i Grindsted og Billund bygges om og renoveres for 25 millioner kroner.

Det er besluttet, at de to genbrugsstationer skal være større, så der i fremtiden kan blive mulighed for at aflevere flere forskellige typer af affald, end det er tilfældet i dag. Det er desuden besluttet, at omlastning af affald overvejende skal foregå indendørs for på den måde at forhindre, at affald blæser væk.

Annonce

Ingen døgnåbning

Det har været foreslået, at genbrugspladserne i Grindsted og Billund kunne gøres døgnåbne. Det er dog et forslag, som Billund Kommune ikke ønsker at imødekomme.

Nærgenbrugsstationerne i Vorbasse, Filskov og Sdr. Omme er i forvejen døgnåbne. Her har Billund Kommune for nylig besluttet at opsætte videoovervågning.

Ikke alt medtaget

Planen er kommet til verden, efter en lang række brugere - blandt andet medarbejdere, borgere og lokale virksomheder - er blevet spurgt til deres holdninger om, hvad de ønsker af en nyrenoveret genbrugsplads. De har ønsket bedre forhold i forbindelse med aflæsning i containere, og det får de i form af niveauforskel ved nogle containere.

I dag er det en udfordring, at der sker en stor grad af indpendling til genbrugspladserne - altså at folk, som ikke bor i Billund Kommune, kommer og afleverer deres affald. Det vil der blive forsøgt rettet op på ved, at der ved genbrugspladsen i Billund bliver lavet en eller anden form for adgangskontrol. Det kan blive i form af nummerpladegenkendelse eller et kort, der giver adgang.

- Det skal dog bemærkes, at der også er sket en mindre fravalg. Der er blandt andet ikke indregnet en genbrugsbutik, og der er heller ikke regnet med opsætning af adgangskontrol ved Grindsted Genbrugsplads, siger Per Nyhus (DF), formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Ingen døgnåbning

Kommunen vurderer, at ombygningen af de to genbrugspladser vil løbe op i en udgift på samlet 12,5 millioner kroner, mens det vil kræve et tilsvarende beløb at renovere og ombygge omlastestationen i Grindsted. De penge bliver fundet ved, at borgerne skal betale en tier ekstra for at få hentet genbrugeligt affald og dagrenovation.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Haderslev

Møde for 600 utilfredse naboer: Fleksible F-35 støj kompensationer fik kritik

Annonce