Annonce
forside

Genbrugstanken. Kommunal genbrug

Læserbrev: Genbrugstanken har vundet gehør og fået fodfæste i det ganske land - og godt for det.

Også i vor kommune og i særdeleshed i Social m.m. udvalget genbruges argumenterne for sociale besparelser og forringelser til ulidelighed: Disse er absolut nødvendige, og ofrene herfor fornemmer det næsten ikke (den kommunale udlægning)

Aktuelt har man dog moderniseret betegnelsen for (U) dåden til genopretning, hvilket man formentlig tror har en neutraliserende virkning.

Uanset dette er der samlet set alene tale om, at de samme penge fordeles på flere pålagte opgaver, hvilket således er genopretningens indhold.

Og således er princippet om hunden, der må æde sin egen hale også genbrugt.

Om nødvendigheden heraf anfører regeringen, at denne har lavet finanslove, der målrettet har forbedret bl.a. ældreplejen - og regeringens forsikring må vel tages for troende.

Er forklaringen den samme som John Mogensen`s om Dybbøl mølle, der maler....... ikke så godt, og videre, at der er noget galt i toppen, noèt der trænger til at skiftes ud.

- og her kommer genbrugstanken til kort.

God jul med ønsket om et bedre nytår.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce