Annonce
Kultur

Gendarmhuse på 60 ton klar til Grænsesti og Genforening

Sådan kommer de tre gendarmhuse til at se ud, når de i foråret 2020 bliver sat ud på Grænsestien på tre forskellige destinationer. Illustration: Arkitektladen A/S
Arkitektfirmaet Arkitektladen A/S i Ribe har fået til opdrag af Esbjerg Kommune at udarbejde forslag til de gendarmhuse, der skal fungere som infohuse langs den 33 km lange Grænsesti syd og øst for Ribe. Og det bliver en ordentligt moppedreng på 60 ton, der placeres tre steder på ruten.

Ribe: 60 ton, 7,5 meter brede og 5,5 meter høje.

Så store bliver hver af de tre nyfortolkninger af de historiske gendarmhuse, der vil blive stillet op tre steder langs den 33 km lange Grænsesti på Danmarks gamle grænse syd og øst om Ribe.

Grænsestien indvies officielt 21. juni 2020 som en del af Genforeningsjubilæet, og det er virksomheden Arkitektladen A/S i Ribe, der har fået opgaven med at give et bud på udseendet, hvor arkitekt Dorte Andersen har stået for at føre Esbjerg Kommunes idéer ud i et konkret projekt.

- Fra kommunen er man kommet med nogle blyanttegninger i en løs skitse og historiske billeder. Vi har så forsøgt at få kommunens idéer og tanker ned i et konkret design, og på nær nogle enkelte tilretninger ramte vi rigtigt i første forsøg, siger Dorte Andersen, der synes det har været spændende opgave at få, fordi hun dermed kom til at arbejde med noget helt andet end hun ellers er vant til.

Dorte Andersen står også bag det nye logo, der vil sidde på markeringspæle ved de tre gendarmhuse. Logoet viser fem løver, hvoraf de tre symboliserer det danske rigsvåben, og de to andre det sønderjyske/nordslesvigske rigsvåben, ligesom løverne vender hovederne hver sin vej som symbol på grænsen.

Annonce

De tre huse

De tre nye gendarmhuse placeres i Vester Vedsted, ved Gelsbro og i Villebøl, og forventes at stå færdige lørdag 20. maj.

Demomodel i Ribe

I alt vil der stå 30 markeringspæle i hvid beton langs den 33 km lange vandrerute, og da alle rager 3,5 meter op i luften vil vandrere have god mulighed for ikke at fare vild på ruten, der starter ved Vester Vedsted og slutter i Villebøl, hvorfra den fortsætter ud i Kongeåstien.

Pælene er alle lavet i hvid beton, og det samme er de tre gendarmhuse, der er udviklet i samarbejde med Aarhus Cementvarefabrik.

- Gendarmerne havde kun et meget primitivt hus at opholde sig i, der stort set kun var læ for vinden, og derfor har vi også valgt en åben løsning, der er lavet med et glastag, og hvor siderne er utætte, så man kan mærke, man er ude i naturen. Vi vil gerne tæt på, hvordan det var i gamle dage, siger Dorte Andersen og forklarer, at en væsentlig årsag til, at de bliver så tunge er, at de vil have et fundament af stål og beton, der går en meter ned i jorden.

Ved hvert gendarmhus opføres shelter og toiletter, ligesom der både i og omkring husene vil være forskellige måder at formidle grænsestiens historie på.

Arkitektladen påtænker at lave en 1:1 demomodel af de tre gendarmhuse, der vil blive stillet op på Domkirkepladsen i Ribe i løbet af foråret 2020. Denne letvægtsudgave skal formidle arbejdet med Grænsestien i Ribe og påtænkes at være en del af folkemødet i Ribe "Grænsen - Et folkemøde i Ribe", der afvikles fra 21.-24. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];