Annonce
Esbjerg

Generalprøve for Fiskerimuseet: Personcirkler ved sælariet og håndsprit for 53.000 kroner

Der er god plads på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Udendørs er der stor legeplads, frilandsmuseum, sælariet og terrassen at boltre sig på. Foto: Fimus
Håndsprit for 53.000 kroner, cirkler foran sælariet og masser af plads sikrer, at museet overholder alle corona-retningslinjer.
Annonce

Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet ventes at åbne dørene igen med en generalprøve mandag den 8. juni. Omkring 50 med årskort og inviterede gæster håber direktør David Dupont-Mouritizen vil afprøve museet før den officielle åbning.

- Vi overvejer en generalprøve for at afprøve vores evner til at få folk til at spritte af og overholde afstandsmærkerne, siger museumsdirektøren.

Selve åbningen af museet bliver dermed efter disse planer tirsdag den 9. juni.

Museet er reelt allerede nu klar til at åbne, fordi det hele tiden har håbet på at få lov til at åbne allerede den 18. maj.

- Det her har vi ventet på, siden vi blev påbudt at lukke. Det er sjovere at være et museum med gæster, fortsætter David Dupont-Mouritzen.

Vi overvejer en generalprøve for at afprøve vores evner til at få folk til at spritte af og overholde afstandsmærkerne.

David Dupont-Mouritzen, museumsdirektør

Annonce

Håndsprit for 53.000 kroner

Museet har købt håndsprit for 53.000 kroner og sat plakater op om afstand overalt.

- Vi mener, at museet kan åbne forsvarligt i forhold til den plads, vi har. Og vi mener, at vi kan holde sælfodringer og rundvisninger ved akvarierne med 30-50 personer med en meters afstand mellem gæsterne

Helt lavpraktisk arbejder Fiskerimuseet med en idé om at tegne cirkler med vaskbar spray - en cirkel til hver person ved sælernes bassin.

- Hvis folk ikke overholder reglerne, skal vi nok ikke være politimænd, det kan være svært at håndhæve afstandskravene. Men vi vil være tydelige og sikre at folk, der ikke kender hinanden, holder afstand siger David Dupont- Mouritzen.

Personalet i cafeen og informationen vil være klar til at tage affære med det samme, hvis der er problemer.

Også cafeen ventes at kunne åbne med som hidtil.

I det hele taget har Fiskeri- og Søfartsmuseet så meget plads udendørs i frilandsudstillingen, på terrassen, legepladsen og ved sælariet, at der ved godt vejr kan være 300-400 gæster på samme tid ude og inde på museet, uden at man kommer i nærheden af afstandskravene.

Annonce

Færre gæster end tilladt

Ved dårligt vejr kan der være 200 gæster i de indendørs udstillinger, akvarier, cafeen og forhallen. På de bedste dage er der maksimalt 1500 gæster fordelt over hele åbningstiden.

- Vi nedskalerer antallet af gæster. Hvis vi skrev, hvor mange vi har plads til efter reglerne, ville det være et provokerende højt tal. Vi tager et betydeligt lavere antal gæster ind, end vi må, fortæller David Dupont-Mouritzen.

Museet betragter sig derfor som en "sikker zone" for besøgende, der er utrygge ved at gå på museer og lignende. Publikum vil også få oplyst, på hvilke tidspunkter der er færrest gæster på museet.

- Folk kan så komme, når der er mest trygt og sikkert, siger direktøren.

Er folk tilbageholdende med et besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet kan de købe årskort indtil udgangen af juli. Årskortet gælder så året ud og hele næste år, så man kan besøge museet, når man er klar til dette.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce