Annonce
forside

Generationsskifte i Fjordlisten

Jesper Lærke tog Fjordlistens ene mandat i byrådet. Dermed overtager han posten fra Jan Holm Rasmussen.

Ringkøbing: En lang stemmeoptælling fik sin afslutning klokken halv to natten til onsdag, hvor afgående borgmester Iver Enevoldsen (V) kunne præsentere partiernes mandater i det nye byråd.

Kort efter kom der også navne på de 29 medlemmer af byrådet. For fire år siden fik Fjordlisten et enkelt mandat, og tre ugers valgkamp resulterede i, at de igen får en plads i byrådet.

Denne gang bliver det dog Jesper Lærke (J), der blev valgt ind med 584 stemmer:

- Det betyder alt, at vi fastholder vores mandat. Det er svært at starte en liste, så det betyder meget, siger det nye byrådsmedlem.

Annonce

Generationsskifte

Jan Holm Rasmussen, som de seneste fire år har repræsenteret Fjordlisten, er ikke skuffet at over resultatet. Tværtimod glæder han sig over, at Jesper Lærke overtager hans plads:

- Jeg har det fint med, at Jesper kom ind i stedet for mig. Det er godt med lidt yngre kræfter, og det signalerer et generationsskifte. Der er ingen ærgrelse fra min side, siger Jan Holm Rasmussen.

Og Jesper Lærke ved, at det er en svær post, han skal overtage fra sin partikollega:

- Jeg er da stolt. Fagligt er det en svær post, jeg overtager. Det er hans fortjeneste, at Fjordlisten er kommet op at stå herude. Omvendt er det en ny figur, som kommer i byrådet, og det er et kæmpe skridt for ungdommen, siger det 36-årige nyvalgte byrådsmedlem.

Vil være synlige

I forhold til valget for fire år siden går Fjordlisten en smule tilbage, når det gælder stemmetal. Det skaber blandede følelser hos Jesper Lærke:

- Jeg ved ikke, om vi skal være utilfredse ved at gå lidt tilbage. Omvendt skal vi være glade for det ene mandat, vi stadig har, siger han.

Det nye byrådsmedlem har også en klar mission for de næste fire år:

- Vi er den eneste liste, så vi har nogle udfordringer. Folk er i dag låst fast, og det er svært at flytte folk. Omvendt har vi vist, at det kan lade sig gøre. De næste fire år skal vi derfor være synlige, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce