Annonce
Haderslev

Generationsskifte på Teaterstien:Lassens Auto får ny ejer men beholder navnet

Fra venstre Ronni Henningsen overtager værkstedet af Niels Lassen, men ellers så sker der ikke de store ændringer. Ronni vil også fortsætte med udlejning af biler. Foto: Dorthe Rasmussen
Niels Lassen overdrager 23. december Lassens Auto på Teaterstien 21 til sin mangeårige svend Ronni Henningsen. Ronni vil fortsætte med at drive værkstedet i den samme ånd.

HADERSLEV: Siden maj 2001 har Niels Lassen drevet autoværksted på én af midtbyens mest trafiktravle gader, nemlig på Teaterstien.

Den 23. december går han på pension og overdrager nøglerne til værkstedet til Ronni Henningsen fra Toftlund.

Niels Lassen ejer fortsat grunden og bygningen, som han i sin tid købte af Haderslev Rutebilselskab.

- Ronni ville gerne i gang selv. Vi har snakket om i flere år, at nu skulle det snart være. Nu er jeg blevet 65 et halvt år, og knæene har det ikke for godt, så jeg synes, at det var tiden, fortæller Niels Lassen.

Ligesom Ronni Henningsen er Niels Lassen oprindeligt fra Toftlund.

Niels bor i dag i Vojens, mens Ronni fortsat er bosiddende i Toftlund med sin kone og tre børn.

Ronni kom i lære som mekaniker hos Lassens Auto i september 2005 og har været der lige siden.

Det faste team på værkstedet består desuden af svend Casper Kronborg Andersen samt lærling Simon Aamann Enevoldsen.

- Vi fortsætter som Lassens Auto, for det er det navn, folk kender os på, fastslår Ronni Henningsen.

Det kan mærkes, at forretningen ligger lidt på en trafikeret gade midt i byen.

Da avisens udsendte kommer forbi en fredag formiddag, er der fyldt op med biler på pladsen foran værkstedet.

- Det er et godt sted, fordi der kommer så mange biler forbi. Mange kommer her første gang som strøgkunder, og så er der heldigvis også mange, der bliver hængende. Vi har mange stamkunder og hele familier, der kommer her for at få lavet biler, fortæller Niels Lassen, som glæder sig over, at han kan give stafetten videre til Ronni Henningsen.

Niels Lassen slipper dog ikke autobranchen helt.

Han vil stadig have lidt brugtsalg, som han nu vil flytte hjem til privat-adressen på Halemejsevej i Vojens.

Annonce
Ronni Henningsen er 31 år og bor i Toftlund. Han kom i lære hos Niels Lassen i september 2005 og har været på værkstedet lige siden. Foto: Dorthe Rasmussen
Niels Lassen kan gå på juleferie og pension med visheden om, at hans livsværk er i trygge hænder. Den officielle overdragelse er den 1. januar. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce