Annonce
Aabenraa

Genforening i skønsang: ny opera ser dagens lys i Aabenraa

Opera på Grænsen står for en genforeningsopera i forbindelse med festlighederne i anledning af 100-året for Genforeningen. Billedet hér er fra en opførelse i Tinglev under temaet De skønneste Toner. Arkivfoto: Timo Battefeld

Allerede for flere år siden blev idéen om en opera i anledning af 100-års-jubilæet for Genforeningen fostret af formanden for Opera på Grænsen. Nu er projektet tæt på at blive realiseret. Operaen indgår som ét af fyrtårnene i festlighederne.

Aabenraa: Genforeningens historie skal ikke kun fortælles i ord og billeder. Den skal også kunne høres. Det fortæller Anders Molt Ibsen, formand for Opera på Grænsen om den Genforeningsopera, der er ved at tage form.

- Allerede for et par år siden havde jeg foreslået, at der burde laves en opera i anledning af Genforeningen, fortæller Anders Molt Ibsen om projektet.

Allerede nu er man så langt fremme i forløbet, at handlingen kan præsenteres. Komponisten Bo Gunge, Ribe, skriver både libretto'en - altså manuskript til handlingen- og komponerer musikken.

- Selve libretto'en bliver færdig i detaljer til november. Handlingen er solidt forankret i de historiske begivenheder, startende i Berlin og Aabenraa, november 1918, over perioden op til afstemningerne i 1920, påskekrisen og festdagene i juli 1920 ved Dybbøl.

Handlingen har H.P. Hanssen og dennes familie som omdrejningspunkt, forklarer formanden de overordnede linjer i værket.

Annonce

Kæmpe for en sag

Det tematiske hovedspor kredser om det at have "en sag", et livsformål. H. P. Hanssens "sag" var at lede det nordslesvigske område tilbage til Danmark. Men hvad betyder det så for den næste generation - H.P. Hanssens datter Astrid for eksempel - hvad skal hun kæmpe for? forklarer Anders Molt Ibsen om indholdet.

- Det giver operaen et nutidigt perspektiv. Det er en fortælling, der rækker ud over 1920.

Arbejdet med operaen har stået på i et stykke tid. Og den har indtil videre kostet "vanvittig meget tid", lyder det fra Anders Molt Ibsen.

Skepsis ryddet af vejen

Men indsatsen har været det værd, mener han.

- Man har stillet spørgsmål ved, om Opera på Grænsen var seriøs nok til at løse opgaven. Den skepsis har vi dog ryddet af vejen.

Dels er Museum Sønderjylland nemlig historisk konsulent på projektet, dels har præsidiet for Genforeningen blåstemplet operaen som ét af de fyrtårnsprojekter, der skal være med til at markere jubilæet i 2020.

Når der så ikke er blevet slået mere på tromme for operaen, så skyldes det økonomi.

Opera på Grænsen har allerede samlet én million kroner til formålet - men det rækker ikke helt. Status som anerkendt fyrtårnsprojekt vil formentlig kunne åbne dørene til nogle fonde, men når der skal planlægges flere opførelser af værket, der varer 100 minutter, så er det en stor opgave, der skal løftes.

Blandt andet fordi det involverer mange mennesker: musikerne fra Sønderjyllands Symfoniorkester, solisterne - med hvem man i god tid har skullet indgå forhåndsaftaler - samt Kasper Wilton, Folketeateret, der sætter sig i instruktørstolen, og Erik Kaltoft som kunstnerisk leder.

Det er tanken, at Genforeningsoperaen opføres både i Sønderjylland, i Slesvig og andre dele af Danmark.

Folkehjem i Aabenraa giver sig selv, påpeger Anders Molt Ibsen, men derfra skal den bredes ud i hele Danmark - på teatre eller med nogle af de gamle hertugslotte som baggrund, foreslår han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce