Annonce
Kolding

Genforening skal fejres med kæmpe sangfest på Skamling

Om sangerfesten lyder vurderingen i præsidiet, der har ansvaret for at afvikle Genforening 2020: "Sangerfest på Skamlingsbanken understøtter den danske/syddanske tradition for fællessang, har stærke referencer til historiske begivenheder på Skamlingsbanken som et nationalt samlingssted og understøtter dermed syddanske styrker og særpræg". Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Christiansfeld bliver et naturligt omdrejningspunkt for festlighederne, når 100 året for genforeningen skal fejres i år 2020. En stor sangfest på Skamlingsbanken er blandt de store begivenheder, der er under planlægning.

Christiansfeld: Der er puljer med tilsammen flere millioner kroner parat, når Danmark i år 2020 skal fejre 100 året for genforeningen. Hos Region Syddanmark har man afsat en pulje på tre millioner, og efter planen skal en del af pengene bruges på en stor sangerfest på Skamlingsbanken.

I hvert fald er forslaget om sangerfesten blandt de 11 projekter, som nu er blevet blåstemplet af det præsidium, som har ansvaret for genforenings-fejringen.

Syv kommuner i det sydlige Danmark har finansieret præsidiet samt et sekretariat, som holder til i Aabenraa. Det er Kolding, Vejen, Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner, og i præsidiet sidder blandt andre borgmestrene for alle de nævnte kommuner. Det er Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg, der leder sekretariatet for Genforeningen 2020.

Efter planen skal sangerfesten foregå i de smukke omgivelser ved Skamlingsbanken, der gennem årene har været centrum for store folkefester, hvor man har ønsket at fremme det danske sprog i sang og tale. Projektet beskrives således af præsidiet:

"Med den store sangerfest i 1919 på Skamlingsbanken som forbillede arbejdes der på en landsdækkende sangerfest i 2020 på Skamlingsbanken i samarbejde med "Sangens Hus" i Herning, som forener de 10 sangkraftcentre i hele landet, heraf to i Sønderjylland".

Annonce

De 11 projekter

Her er de 11 projekter, som er blevet påstemplet af præsidiet, som har ansvaret for afviklingen af Genforening 2020.Ud over sangerfesten i Skamlingsbanken drejer det sig om:

1: Vejen: Skibelund Krat - et kulturhistorisk og nutidigt mødested. Projekt: Genskabe og udvikle stedet som et folkeligt mødested og udflugtsmål.2: Aabenraa: Genforeningsparken ved Folkehjem. Projekt: Omdanne areal foran Folkehjem, som i dag er p-plads, til Genforeningspark.3: Tønder: Zeppelinbasen ved Soldaterskoven. Projekt: Stedet skal udvikles til et oplevelses- og formidlingscenter.4: Esbjerg: Grænsestien. Projekt: Etablering af 40 km vandre- og cykelruter mv. med fokus på naturoplevelser og historieformidling.5: Sønderborg: Koncert (populærmusik) på Kær Vestermark6: Haderslev: Teaterprojekt Romeo og Julie7: Genforeningen i Hovedstadsområdet v. Golden Days. Markering kan finde sted som et kulturelt Folkemøde.8: Ny opera om H.P. Hanssens liv og skæbne.9: Landsdækkende temaløb med royalt aftryk.

10: Landsdækkende sangprojekt v/ Sangens Hus

Projekterne er ikke endeligt vedtaget og udviklet.

Pulje til andre ideer

- Genforeningen har fortjent en markant markering. Det er den og så befrielsen i 1945, der er de helt store begivenheder i den nyere danmarkshistorie, og derfor skal vi både have en stærk markering lokalt, hvor grænsen gik, og det skal også markeres som en national begivenhed, siger Koldings viceborgmester Søren Rasmussen, der er formand for udvalget for regional udvikling, som har bevilget de tre regionale millioner kroner.

Omkring to millioner kroner skal bruges til at gennemføre de 11 projekter, kommunerne har på tegnebrættet - herunder sangerfesten. Skal de gennemføres alle sammen, bliver der brug for ekstra finansiering fra fonde og fra den pulje på 10 millioner kroner, som staten har afsat til fejringen.

Søren Rasmussen fortæller, at fra den regionale pulje bliver der desuden afsat 700.000 kroner, som private og foreninger kan søge til deres gode ideer. Ansøgningsrunden er ikke åbnet endnu.

Markering på grænsen

Kolding Kommune har også selv en pulje til fejringen. De skal blandt andet bruges til et bronzebånd, som kommer til at løbe over vejen, hvor den gamle grænse gik frem til 1920 mellem Christiansfeld og Kolding.

- Det bliver stort. Og jeg håber, at når afsløringen skal foregå af bronzebåndet og det tilhørende monument, så får regenten tid til at kigge indenfor på museet, siger Kaj G. Nielsen, der er formand for Genforenings- og Grænsemuseet.

Det samlede program vil blive lanceret i slutningen af 2019. Der arbejdes ud fra, at der skal være et program i første halvår af 2020 med særligt fokus på afstemningsdatoerne 10. februar i Sønderjylland og 14. marts syd for grænsen. De største programpunkter bliver på de historiske mærkedage 10.-12. juli, som var de dage, hvor kong Christian X red over den slettede tyske grænse samt genforeningsfesten på Dybbøl Banke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce