Annonce
Læserbrev

Genforeningen. Et helt års fest værd

I år er det 100 år siden Sønderjylland blev en del af Kongeriget Danmark. Det skal selvfølgelig fejres i hele landet, men specielt i Vejen Kommune, hvor en stor del af den gamle grænse mellem Sønderjylland og Danmark lå i de år, hvor Sønderjylland var tysk.

Vores kommune er i høj præget af den historiske Kongeå-grænse. Inden tabet af Hertugdømmerne i 1864 var åen toldgrænse, hvor der bl.a. skulle betales told af kvæg, der blevet drevet sydpå via Hærvejen. Efter 1864 blev Kongeåen grænse mellem Preussen og Danmark. De dansksindede sønderjyder var i de efterfølgende 56 år under pres fra den preussisk stat. Men det danske folkeliv var stærkt, med masser af nationale foreninger og samling omkring det danske.

Mange af vores fyrtårne er skabt ud af denne brydningstid – blandt andet Rødding Højskole der i en periode blev flyttet til Askov, Skibelund Krat, Skibelund Efterskole og Ladelund Efterskole. Tabet af Sønderjylland og Genforeningen har været definerende for vores område, og selvom 100 år er gået, er historien stadig værd at mindes.

Derfor er jeg glad for, at vi i Vejen Kommune har sat alle sejl til for at fejre Genforeningen i løbet af et helt års festligheder. Samlet set har byrådet afsat over 3 millioner kroner til på forskellig vi at markere genforeningen. En stor del af pengene bliver brugt til en stor folkefest i Skibelund Krat den 14. juni og den 9. juli, hvor dronning Margrethe besøger Skibelund Krat og Askov Højskole.

Derudover har vi fordelt penge til mange lokale arrangementer overalt i kommunen, pt. er der i 1. halvår planlagt 39 aktiviteter jf. www.genforeningen2020.dk. Så der bliver masser af muligheder for at bliver klogere på vores fælles baggrund og festligholde, at Sønderjylland kom hjem i 1920.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce