Annonce
Haderslev

Genforeningen fejres med folkefest og dronning i Damparken

Sidst dronning Margrethe officielt var på besøg i Haderslev var i forbindelse med en anden stor mærkedag, nemlig reformationsgudstjenestenesten pinsesøndag i Haderslev Domkirke i 2017. 10. juli kommer hun til Haderslev for at deltage i markeringen af Genforeningen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Dronning Margrethe kommer 10. juli på et kort besøg på sin rundtur i det sønderjyske. Her skal hun se uddrag af "Romeo og Julie". Borgmester glæder sig.

Haderslev: Damparken i Haderslev bliver nok klædt i rødt og hvidt den 10. juli. Ved middagstid ankommer dronning Margrethe nemlig til parken i forbindelse med den store fejring af 100-året for afstemningen og indlemmelsen af de sønderjyske landsdele i Danmark i 1920.

- Hun er her et par timer, forklarer Thor Lange fra Kultur og Fritid ved Haderslev Kommune, der er tovholder på Haderslev Kommunes del af markeringen.

Dronningens visit i Haderslev i anledning af Genforeningen har været ventet, men har hidtil ikke været officiel. Tirsdag eftermiddag ved Haderslev Kommunes store nytårskur for erhvervslivet løftede borgmester H. P. Geil (V) dog sløret for det kongelige besøg.

Baggrund

Markeringen af 100-året for Genforeningen i 1920 åbner med tre store arrangementer i København fredag 10. januar - blandt andet en gallaforestilling i Det Kongelige Teater.

Over alt i Sønderjylland og Danmark vil der være arrangementer, også lokalt i Haderslev Kommune.

Dronningen følger 10. juli i fodsporene på sin farfar, Christian X', indtog i Sønderjylland i 1920. I karet kører hun om formiddagen over grænsen ved Frederikshøj og fortsætter til Christiansfeld. Her slutter den kongelige etape med en andagt i Tyrstrup Kirke, hvorefter hun fortsætter til frokost på Harmonien i Haderslev og til Damparken.

I parken er der lagt op til kongelig hygge og picnic på plænen nedenfor Klosterkirkegården og genforeningssten. På en storscene skal dronningen se uddrag af Teatret Møllens store nyfortolkning af Shakespeares verdensberømte forestilling "Romeo og Julie", som der er premiere på i et stort telt i Damparken 8. juni. Forestillingen, der foregår på dansk og tysk og spiller i Haderslev indtil den 16. juni, handler om spændingsforholdet mellem sprog, kærlighed og national loyalitet, som det udspandt sig i mange familier i det dansk-tyske grænseland i tiden efter første verdenskrig og afstemningen 10. februar 1920.

- Det bliver ikke hele forestillingen, men uddrag, hun kommer til at se, forklarer Thor Lange, der i samarbejde med Kongehuset er ved at sætte de sidste detaljer for besøget i Haderslev på plads.

Thor Lange oplyser, at Haderslev Kommune vil udnytte, at der er opsat en storscene i Damparken.

- Så der kommer til at ske lidt mere, også efter at dronningen har forladt Haderslev, siger han uden på nuværende tidspunkt at ville røbe yderligere.

Folkefest

Når dronningen forlader Haderslev fortsætter hun sin genforeningstur til Aabenraa, hvor sidste stop er ved Folkehjem. Her skal hun indvie den nyeetablerede genforeningspark og høre uddrag af operaen "Grænsemageren", der skildrer de politiske og personlige dramaer i grænselandspolitikeren H. P. Hanssens liv.

Dagen efter deltager dronnningen i det store festarrangement i Sønderborg, og søndag fortsætter hun sin sønderjyske tur til Tønder og Ribe.

Borgmester H. P. Geil glæder sig rigtig meget til det kongelige besøg i Haderslev og Sønderjylland:

- Der er ingen tvivl om, at dronningen med sin tilstedeværelse er med til at gøre dette jubilæum til noget særligt. Hvis man har fulgt med i tv-serien om hendes far og husker hendes besøg i Sydslesvig i september, så ved man også, at dronningen forstår betydningen af grænsedragningen, siger H. P. Geil, der lægger vægt på, at flest mulige skal have mulighed for at møde dronningen.

- Derfor vil vi også prøve at gøre besøget i Damparken til en folkefest, siger H. P. Geil, der afslører, at den menu, som dronningen vil få serveret på Harmonien, i videst muligt omfang vil være den samme som den, hendes farfar i 1920 fik serveret.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Den 78-årige truckerfarmor Irene kører stadig de store maskiner: - Der er ikke noget, der er bedre

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder For abonnenter

Det letteste var at sætte sig ned og græde: Men Conni vil ikke lade kræften få overtaget og nu opretter hun træningshold for ligesindede

Esbjerg For abonnenter

Solgte sit firma for 440 millioner: Nu har Per fået sort guld på hjernen

Sønderborg

Chefdirigent bekymret for sine piger: - Flere har det ikke godt

Varde

Cowboy-eventyret på Torvet er slut: Nu er der muligvis nye lejere til pølsevognen i hjertet af Varde

Politiet løfter sløret i mørklagt sag: Plejehjemsansat sigtet for drab og flere drabsforsøg

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Lawrence Thomas har kæmpet med ensomhed i SønderjyskE: Men australieren tager afsked uden fortrydelse

Kolding For abonnenter

Markant V-politiker i sønderlemmende kritik af Koldings nye borgmester: - Der mangler totalt styring på tingene

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Sønderborg For abonnenter

Underskuddet er halveret: Luksushotel er på vej op og søger nu flere ansatte

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aabenraa

15-årig dømt for voldsomme trusler over Snapchat: Ville hugge en kniv i halsen på en anden pige og flække hendes kranie

Erhverv For abonnenter

Sommer på vej! Derfor bliver Vestkysten igen den store vinder

Kolding

Lokal isbutik og romkugle-vinder går sammen: Nu kan du få Danmarks bedste romkugle-is i midtbyen

Annonce