Annonce
Kultur

For tredje gang: Populær event åbner igen for ti timers fællessang

Det er tredje gang, at Sang- og Musikmaraton finder sted, og de to foregående år har det været meget populært at tage i Høje Kolstrup Kirke og synge sange fra Højskolesangbogen sammen med en masse andre. Arkivfoto: Timo Battefeld
For tredje år i træk arrangeres der Sang- og Musikmaraton i Høje Kolstrup Kirke. Det sker den 1. februar, og arrangørerne er spændte på, om kirken igen bliver fyldt.

Aabenraa: At det er et specielt år i Sønderjylland i år, sætter også sit præg på den tredje udgave af Aabenraa Sang- og Musikmaraton lørdag den 1. februar i Høje Kolstrup Kirke.

For når der igen skal synges i 10 timer, får Genforeningen også sin plads med både en sangvært i form af 2020-sekretariatsleder Simon Faber og en afslutning med Den Danske Salmeduo, som har lavet et nyt koncertprogram i år i anledning af 100-året for Genforeningen.

Den Danske Salmeduos koncertrepertoire indeholder nyfortolkninger af det dansk-tyske grænselands sang- og salmetradition.

- Danmark er beriget med en levende og omfangsrig fællessangstradition. Store dele af den danske sangskat blev skabt under påvirkning af opgøret om hertugdømmerne og de efterfølgende genforeningsbestræbelser og afspejler udformningen af Danmark som den nationalstat, vi kender i dag. Grænselandets udvikling til forsoning og venskab henover grænsen med gode vilkår for mindretallene er enestående og sætter også stadig sanglige spor. Alt dette synes vi er værd at markere og perspektivere, fortæller duoen, som består af Christian Vuust og Hans Esbjerg i en pressemeddelelse.

Annonce

Sang- og Musikmaraton

  • I 10 timer synges der sange fra Højskolesangbogen.
  • Hver time har sit eget tema og sin egen sang- eller musikvært, som vælger tre af timens sange. Den resterende del af timen vælger deltagerne, hvad der synges.
  • Der vil også deltage kor og solister. Her er det blandt andet muligt at opleve Sct. Jørgens Pigekor, Sct. Nicolai Cantori, Aabenraa Musikskole, Orgeldrengene Haderslev og Åbenrock.
  • Deltagerne bestemmer selv, hvor mange timer man vil være med.

Fællessang løfter humøret

Duoen er de sidste værter i et alsidigt program, som også byder på værter som historiker Erik Skifter Andersen, tidligere formand for Billedkunstrådet og Kulturelt Samråd Elisabeth Hertzum og organist Mogens Damm fra Sct. Jørgens Pigekor.

- Første gang var med lidt nervøse trækninger, hvorvidt vi kunne ramme en bred interessegruppe. Det lykkedes, og vi gav også en god oplevelse anden gang. Kan det fortsætte og hvad mener deltagerne om programmets sammensætning? Det er jeg spændt på. Til den fælles dansk/tyske gudstjeneste forleden henviste provst Kirsten Sønderby til en artikel i Coops blad “Samvirke,” hvor overskriften var: Syng med – det er sundt, med en underoverskrift som lyder: Fællessang kan løfte humøret og sænke stressniveauet. Og så kan det få hjerter til at slå i takt. De seneste år er der kommet fokus på de sunde effekter ved at synge sammen. Og landet over læner vores sangstemmer sig ind til hinanden. Da har vores arrangement medvirket som en god vitaminpille, siger medarrangør Orla Jensen.

Der er en sangvært i hver af de ti timer, som har valgt tre sange indenfor forskellige temaer, som fylder hver time. Den resterende del af timen vælger deltagerne, hvad der synges.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce