Annonce
Tønder

Genforeningen var vigtig politisk - men også kirkelig

Genforeningssten i Burkal - sognet hvor Martin Schwarz var sognepræst. Under foredraget den 29. oktober belyses genforeningen men med et kirkeligt perspektiv med netop Martin Schwarz som en central figur. Pressefoto: Museum Sønderjylland
Annonce

Tønder: Torsdag den 29. oktober kl. 19.30 er der månedsmøde i Tønder Museums Vennekreds. Mødet er med foredrag med cand.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet, Martin Schwarz Lausten. Foredraget omhandler foredragsholders egen morfar af samme navn.

Emnet der skal tales om, er den kirkelige genforening og grænselandspræsten Martin Schwarz.

Genforeningen var en vigtig politisk, social og kulturel begivenhed, men det var også en kirkelig. Hvordan kunne kirken, som i næsten 60 år havde været tysk, blive integreret i den danske folkekirke?

Ganske vist var begge evangelisk-lutherske, men der var betydelige forskelle på kirkestyret, ritualerne, forholdet mellem præst og menighed. Overraskende mange af de tyskuddannede præster blev genvalgt af deres menigheder.

Hvorfor? Hvad var deres baggrund, hvordan arbejdede de, hvad med det sproglige og det nationale spørgsmål, som optog alle og enhver? I foredraget belyses dette, og som en gennemgående figur omtales Martin Schwarz (1872 - 1945), sognepræsten i Burkal, som gjorde hele denne rejse med. Nogle særligt spændende begivenheder fra Tønder inddrages i foredraget.

Der er gratis adgang for medlemmer af vennekredsen. Ikke-medlemmer betaler 50 kroner i entré. Arrangementet foregår i auditoriet på Tønder Gymnasium.

På grund af coronasituationen er der kun plads til 50 personer, og der kan ikke serveres kaffe, men deltagerne må gerne selv medbringe mad og drikke til eget forbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce